Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Trump i Sydkorea: Løsning må findes på nordkoreansk trussel

USA's præsident indleder besøg i Sydkorea. Mange er bekymret for hans hårde retorik over for Nordkorea.

Amerikansk præsident Donald Trump og Sydkoreansk præsident Moon Jae-in.
Amerikansk præsident Donald Trump og Sydkoreansk præsident Moon Jae-in.

Seoul. Præsident Donald Trump er tirsdag landet i Sydkorea tæt på den frontlinje, som er af afgørende betydning for USA: Det måske atombevæbnede Nordkorea.

Han siger, at der må findes en løsning på truslen.

- I sidste ende må det løses, det løser sig altid, det er nødt til at blive løst, lyder det kortfattet fra Trump efter et møde med amerikanske og sydkoreanske officerer.

Han uddyber det ikke nærmere.

Trump og hans kone, Melania, landede på Osan-flybasen uden for hovedstaden Seoul til det 24 timer lange besøg, som kan forværre forholdet mellem USA og Nordkorea.

Ifølge Det Hvide Hus skal Trumps besøg demonstrere amerikansk beslutsomhed i forhold til Nordkorea.

Det er de nordkoreanske atomprøvesprængninger og fortsatte forsøg med langtrækkende raketter, der får USA og dets allierede i regionen til at frygte, hvad der kommer efter dette.

Men mange i Sydkorea frygter lige som mange andre i regionen, at Trumps til tider voldsomme udfald over for Nordkorea kan få situationen ud af kontrol.

Den amerikanske præsident advarede for nylig i en tale til FN, at USA kan blive nødt til at "tilintetgøre" Nordkorea.

/ritzau/Reuters

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.