Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Trump i krig med butikskæde: Min datter bliver behandlet så uretfærdigt

Butikskæden Nordstrom er holdt op med at sælge Ivanka Trumps tøjkollektion. Det har fået forretningskvindens far, den amerikanske præsident, Donald Trump, til at fare i flint på Twitter.

Donald Trump og hans datter Ivanka.  
Donald Trump og hans datter Ivanka.  

Kan en amerikansk butikskæde selv bestemme, hvad den vil have på tøjstængerne?

Ikke hvis det står til Donald Trump, og det tøj, butikskæden ikke vil sælge, er hans datters.

I hvert fald harcelerer den amerikanske præsident på Twitter over, at Nordstrom har besluttet at fjerne hans datters tøj- og accessory-kollektion fra sit sortiment.

»Min datter Ivanka er blevet behandlet så uretfærdigt af Nordstrom. Hun er et storartet menneske - får mig altid til at gøre det rigtige! Frygteligt!« skrev Donald Trump i et Tweet onsdag.

Butikskæden fra Seattle har ifølge det amerikanske nyhedsmedie ABC News forklaret sin beslutning om at fjerne Ivanka Trumps kollektion med »brandets performance« og desuden henvist til, at kæden hvert år udskifter omkring 10 procent af sine varer med nogle nye.

Sean Spicer, talsmand for Det Hvide Hus, mener, det er helt på sin plads, at Donald Trump reagerer.

»Han leder det her land. Han har enhver ret til at forsvare sin familie og deres forretningsinteresser, deres succes,« sagde Sean Spicer onsdag på et pressemøde.

Trumps tweet fik kortvarigt Nordstroms aktiekurs til at dykke. Men efter nogle timer rettede den sig igen.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.