Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Trump i dundertale til NATO-allierede: I skylder for mange spildte år

USA's præsident brugte sin første tale til de allierede i NATO til at give en opsang udover det sædvanlige. Der var kun få bekræftende ord om den kollektive forsvarsed, mens de lave forsvarsbudgetter hos de europæiske allierede blev kaldt årsagen til "mange spildte år" i forhold til at skabe et moderne NATO.

/ AFP PHOTO / Emmanuel DUNAND
/ AFP PHOTO / Emmanuel DUNAND

Hvis nogen havde troet, at Donald Trump ville komme til sit første NATO-topmøde med en klokkeklar støtte til NATO og det kollektive forsvar samt en lidt mildere retorik om de europæiske NATO-landes haltende forsvarsbudgetter, så må de i den grad tro om igen.

Trump var langt hårdere, end stort set alle i de andre NATO-landes delegationer havde forventet. Mens opbakningen til det kollektive forsvar mest blev udtrykt indirekte, var meldingen knaldhård i forhold til forsvarsudgifterne, hvor han direkte sagde, at 23 af NATO-landene »skylder for mange spildte år« med deres lave forsvarsbudgetter.

»23 af de 28 medlemsnationer betaler fortsat ikke, hvad de burde betale - og hvad man kunne forvente - for deres forsvar. Det er ikke fair over for USAs skatteydere. Og mange af disse skylder enorme summer penge for de foregående år. USA bruger mere på forsvar end alle andre NATO-lande samlet. Hvis alle NATO-lande havde brugt to procent af deres BNP på forsvar sidste år, så ville vi have haft yderligere 119 milliarder dollar til vores kollektive forsvar,« sagde USAs præsident.

Og han tilføjede, at de to procent ikke bare er en ambition, men et minimumsmål, som skal nås hurtigst muligt.

»Vi bør erkende, at med disse stigende trusler er selv to procent af BNP utilstrækkeligt for at lukke hullerne i moderniseringen af paratheden. Vi er nødt til at gøre det godt igen for de mange spildte år. To procent er et absolut minimum for at kunne konfrontere dagens meget reelle og meget ondskabsfulde trusler,« sagde Trump.

Mens de hårde ord i sig selv vil være bekymrende for lande som Danmark, der kun bruger 1,14 procent af BNP på forsvaret, vil det være lige så bekymrende, at Trump ikke sagde direkte, at USA til hver en tid vil komme de allierede til undsætning.

Der vil dog være glæde i de nordiske, baltiske og østeuropæiske lande over, at Trump nævnte Rusland direkte som en trussel, om end langt størstedelen af talen handlede om terrorisme, som blev kaldt den største udfordring for NATO.

»Vi må være hårde, vi må være stærke og vi må være vedholdende. Fremtidens NATO må have et stort fokus på terrorisme og immigration og på truslen fra Rusland. Disse store sikkerhedsbekymringer er årsagen til, at jeg har været meget, meget direkte over for generalsekretær Stoltenberg og alliancens medlemmer, når jeg har sagt, at NATO-medlemmerne nu endelig må bidrage med deres rimelige andel og møde deres finansielle forpligtelser,« lød det fra Trump.

Talen fandt sted, mens han i forbindelse med indvielsen af NATOs nye hovedkvarter afslørede et mindesmærke for terrorangrebet i USA den 11. september 2001. Et angreb, der netop førte til, at NATO aktiverede Artikel 5 om det kollektive forsvar og det langvarige engagement i Afghanistan. Det er den eneste gang, at Artikel 5 har været aktiveret.

Samtidig afslørede Tysklands kansler, Angela Merkel, et mindesmærke for Berlinmurens fald. Afsluttende kaldte Trump de to mindesmærker for henholdsvis påmindelser om det bedste og det værste og dermed også om »vores fælles forpligtelser, der binder os sammen som et.«

Det var den stærkeste forpligtelse til det kollektive forsvar, som Trump gav, inden NATO-topmødet bag lukkede døre gik i gang.

Det er dog beroligende for de allierede, at selv om Trump talte dunder, så har hans regering netop fremlagt et budget, hvor udgifterne til amerikanske forsvarsaktiviteter i Europa stiger betragteligt. Fra 3,4 milliarder dollar i år til hele 4,8 milliarder dollar - svarende til 32 milliarder kroner - næste år.

Løkke: Jeg føler mig tryg ved USA

Ved ankomsten til NATO-topmødet sagde statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), at han håbede at høre en gentagelse af det, som Trump havde sagt til ham under besøget i Det Hvide Hus.

»Nemlig en genbekræftelse af den transatlantiske alliance og NATO som grundstenen i vores fælles forsvar for fred og demokrati. Det er det, jeg håber at høre, og det er også det, jeg har en forventning om, fordi det er også det, som hans egen forsvarsminister, Mattis, udtrykte, da han var i København for et par uger siden,« sagde Lars Løkke Rasmussen.

Statsministeren understregede før mødet, at USA er mere end Trump.

»Politik er andet og mere end personer. Jeg føler mig tryg ved USA, og USA er også andet og mere end en præsident. USA er et demokrati, hvor præsidenten agerer politisk sammen med en kongres,« sagde Lars Løkke Rasmussen.

Styrket indsats mod terror

Han glædede sig over de nye skridt mod en større NATO-indsats mod terror, hvor NATO som alliance nu også bliver en del af den globale koalition mod Islamisk Stat. Det er især et politisk signal, men ifølge statsministeren har det også vigtige perspektiver fremadrettet, når Irak skal genopbygges, og hvor NATO så bedre kan bidrage med træning og opbygning af en sikkerhedsstruktur:

»Det er først og fremmest en klog beslutning, som jeg er meget glad for. Det betyder, at man kan bruge al den knowhow, der er i NATO, mere offensivt i koalitionen. Og så synes jeg ikke mindst, at der er et langsigtet perspektiv, som handler om, at når vi har nedkæmpet ISIL (Islamisk Stat, red.) - og der gøres heldigvis store fremskridt på landjorden - at så er der efterfølgende et stort arbejde med at stabilisere de her områder. Og at kunne trække på NATOs kompetencer og netværk i fremtidig kapacitetsopbygning og træning af sikkerhedsstyrker, så man får sikkerhedsstrukturer på plads i de lande, der i øjeblikket genererer terrorister, er en rigtig positiv ting.«

I forhold til forsvarsbudgetterne gentog han, at det er regeringens ambition at give forsvaret et »substantielt« løft ved efterårets forhandlinger om et nyt forsvarsforlig for perioden 2018-2022, om end regeringen allerede har sagt, at to procent ikke er realistisk i den periode. Men Lars Løkke Rasmussen understregede også, at det også handler om at levere med det, man har, og at Danmark ligger helt i top på den målestok.

Det var dog ikke noget, som Donald Trump fokuserede på i sin tale.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.