Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Trump i aktion: Obamacare tilbagerulles omgående

Donald Trump har påbegyndt sin præsidentperiode med at åbne for et nyt amerikansk missilforsvarssystem og få sat gang i en ny amerikansk protektionisme.

USAs nye overhoved, Donald Trump, gik straks i aktion efter sin indsættelse som USAs 45. præsident. Som noget af det første underskrev han en ordre, der skal tilbagerulle tidligere præsident Barack Obamas sundhedsordning, Obamacare. Trump lover til gengæld en ordning »for alle« uden dog at uddybe detaljerne. Foto: Jonathan Ernst/Reuters
USAs nye overhoved, Donald Trump, gik straks i aktion efter sin indsættelse som USAs 45. præsident. Som noget af det første underskrev han en ordre, der skal tilbagerulle tidligere præsident Barack Obamas sundhedsordning, Obamacare. Trump lover til gengæld en ordning »for alle« uden dog at uddybe detaljerne. Foto: Jonathan Ernst/Reuters

Med en kuglepen i sort-guld satte Donald Trump i sin første politiske gerning fredag i Det Ovale Værelse sin underskrift på et enkelt stykke papir, der giver ordre om at tilbagerulle så meget som muligt af Barack Obamas højt profilerede sundhedsreform, Obama­care.

Ordren giver ikke nogen detaljerede instruktioner om, hvad der skal fjernes af loven, der har givet over 20 millioner amerikanere en offent­lig sygesikring.

Men de brede formuleringer i ordren giver sundhedsministeriet og andre ministerier ret til at ændre, forsinke eller at frafalde bestemmelser i loven, der anses for at være alt for dyr for det offentlige, forsikringsselskaber, læger og patienter. Ordren går på »omgående« at afmontere loven, altså før Kongressen ophæver den.

Donald Trump har lovet, at han vil »tage sig af alle«, men det er stadig uklart, hvordan det kan opfyldes, da målet samtidig er at gøre sundhedsvæsenet væsentligt billigere end i dag.

I lignende ordrer har den nye præsident underskrevet en forberedelse af en lov, der indfører en ny national helligdag for patriotisme, og en, der signalerer byggeri af et nyt missilskjold til beskyttelse af trusler fra Iran og Nordkorea.

Trump har også på anden vis fået sendt et klart signal om, at der er kommet en ny præsident, der vil noget helt andet end den afgåede.

På Det Hvide Hus´ officielle hjemmeside blev alt, der nævnte noget om Obamas mærkesager, herunder den tidligere præsidents kamp mod menneskeskabte klimaforandringer og kamp for homoseksuelles rettigheder og andre civile frihedsrettigheder, hurtigt og effektivt fjernet – hurtigere end andre præsidenter har gjort .

I stedet blev Det Hvide Hus´ hjemmeside erstattet med kun seks politiske kerneområder. Jobskabelse og vækst, energi, udenrigspolitik, militær, retshåndhævelse og handelsaftaler.

De første præsidentielle ordrer kom kort efter, at Trump havde holdt en nationalistisk indsættelsestale fredag ved Capitol Hill.

»Fra denne dag frem vil en ny vision styre vores land. Fra denne dag frem, går den på at være alene Amerika først. Amerika først,« sagde han om sin kamp mod globalisering og for at sikre amerikanske arbejdspladser.

»Alt for længe har en lille gruppe mennesker i hovedstaden nydt godt af fordelene. Befolkningen har betalt prisen. Deres sejre har ikke været jeres sejre. Deres triumfer har ikke været jeres,« sagde han.

Talen overraskede begge fløje

Fra venstre til højre i det politiske system var der stor overraskelse over Trumps tale, som ifølge flere tegnede et dystert billede af det USA, man kan vente sig under Trump. Den politiske redaktør Gerald F. Seib skriver i finansavisen The Wall Street Journal, at Trumps angreb på det »etablerede« USA var et direkte angreb på de republikanske politikere, der de seneste to år har siddet ved magten i Washington.

»Trump bliver formentlig den første politisk uafhængige præsident siden Eisenhower,« skriver Seib.

Og samme linje ligger en lang række andre kommentatorer på, som kalder talen dyster og mere valgkampsagtig end en tale, en præsident normalt holder på indsættelsesdagen. Den var ifølge mange amerikanske kommentatorer »aggressiv« og uforsonlig i tonen og tegner et portræt af et USA, der er på vej ind i en ny isolationistisk tid.

The New York Times-redaktør Mark Landler kaldte direkte Trumps tale for »vrede jeremiader« og konstaterede, at talen nærmest var en krigserklæring til de lovgivere, der sad bag ham på podiet ved Kongressen, da Trump aflagde ed som præsident.

Landler skrev, at der var elementer fra John F. Kennedy og Ronald Reagan i talen.

»Men den manglede det optimistiske syn på fremtiden, som de to trods alt havde i deres taler.« For Trumps tilhængere var talen til gengæld et signal om, at Trump ville opfylde løftet om at få job tilbage til USA, og at det er slut med, at USA bliver udnyttet af hele verden med omfattende tab af arbejdspladser og lukning af fabrikker som et resultat af globaliseringen. Men der er trods alt en bekymring for, hvad de republikanske politikere siger til Trumps frontale angreb på dem, fordi det kan skabe endnu større problemer for hele lovgivningsarbejdet i USA.

For Trump viste med talen, at han hverken er Demokrat eller Republikaner, men en uafhængig præsident. Og det kan ifølge Seib komme til at skabe store problemer med de mange ambitioner, Trump har for de første 100 dage som præsident.

Donald Trump har også efter sin indsættelse sendt sine nomineringer af ministre til Senatet. Og han underskrev en dispensation, der gav den pensionerede general James Mattis tilladelse til at tjene som forsvarsminister, selv om han forlod militæret for mindre end syv år siden, hvilket ellers er krævet. Den 66-årige tidligere general har tjent i fire årtier i det amerikanske marinekorps.

Mattis’ udnævnelse er blevet godkendt af Senatet, og han er nu taget i ed af vicepræsident Mike Pence. Mattis er blevet døbt »Mad Dog« i de amerikanske medier på grund af sit sprogbrug, men er generelt vellidt blandt både Demokrater og Republikanere.

John Kelly er også blevet taget i ed som ny minister for indenlandsk sikkerhed.

Den første bøn

Trump skulle efter planen i går lørdag besøge CIA for at møde ansatte i USAs sikkerhedstjeneste. Men besøget stod allerede på forhånd til at være omgivet af spændinger, eftersom Donald Trump skarpt har kritiseret efterretningsofficerer og -ledelsen for læk af fortroligt materiale om russisk hacking og muligt »kompromitterende« materiale, som Rusland måske skulle have på Donald Trump.

Forinden deltog Trump i en tilbagevendende tradition ved indsættelse af nye præsidenter – en multireligiøs gudstjeneste i Washington National Cathedral – med ledere fra en række religioner.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.