Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Trump holder verden hen i uvished: Vil han bryde arven efter Obama?

Præsident Donald Trump vil gerne vise sig som beslutsom, men i virkeligheden handler hans tøven i forhold til klimaaftalen fra Paris om, at han er presset fra alle sider.

Trump har allerede taget de første skridt til et opgør med Barack Obamas klimaarv. I sit første forslag til et nyt budget er miljøet og klimaet den helt store taber AFP PHOTO AND POOL / NICHOLAS KAMM AND ATEF SAFADI. (Foto: NICHOLAS KAMM, ATEF SAFADI/Scanpix 2017)
Trump har allerede taget de første skridt til et opgør med Barack Obamas klimaarv. I sit første forslag til et nyt budget er miljøet og klimaet den helt store taber AFP PHOTO AND POOL / NICHOLAS KAMM AND ATEF SAFADI. (Foto: NICHOLAS KAMM, ATEF SAFADI/Scanpix 2017)

WASHINGTON D. C. Hvis Donald Trump trækker USA ud af klimaaftalen fra Paris, er det ikke blot et tilbageskridt for hans forgænger, Barack Obamas, kamp mod menneskeskabte klimaforandringer, men et markant brud på en aftale indgået med stort set alle andre lande i verden.

Men med præsidenten kan man aldrig vide sig helt sikker, før han har meldt endeligt ud. Og han synes endnu en gang at nyde at have hele verdens opmærksomhed. Denne gang med et tweet, hvor han tænder op under spændingen om sin beslutning.

»Jeg vil annoncere min beslutning om Paris-aftalen en af de næste dage. Make America Great Again!« skrev han onsdag formiddag amerikansk tid på Twitter.

Meldingen kom efter, at netmediet Axios havde solgt det som et »scoop«, at Trump trækker USA ud af klimaaftalen, hvorefter en række andre amerikanske medier skrev om den forventede udtræden og understregede, at præsidenten ikke havde taget sin endelige beslutning.

Verdens øvrige statsledere og klimaeksperter finder dog ikke megen morskab i Trumps trækken sagen i langdrag, og de mener heller ikke, at USA vil blive »stort igen«, hvis han trækker USA ud af den globale klimaaftale.

Tværtimod ser de det som et kæmpe nederlag for både kampen mod de menneskeskabte klimaforandringer, for det internationale samarbejde og for respekten om USA.

Den tyske kansler Angela Merkel gjorde dette meget klart, efter at USA i sidste uge brød med de andre seks lande på G7-topmødet på Sicilien. I slutdokumentet forpligtede Canada, Frankrig, Tyskland, Italien, Japan og Storbritannien sig til klimaaftalen fra 2015, mens Donald Trump meddelte, at han først i denne uge ville meddele sin position.

»Tiderne hvor vi fuldstændig kunne regne med hinanden er, til en vis grad, ovre,« sagde Angela Merkel efterfølgende.

Hun fastslog også, at hele diskussionen om klimaet har været »meget utilfredsstillende«.

»Her har vi en situation, hvor seks medlemmer eller snarere syv, hvis du regner EU med, står op imod ét.«

Donald Trumps ubeslutsomhed handler ifølge amerikanske medier dog også om, at han har sat sig selv i en svær situation og er presset fra flere sider – også på hjemmebanen i USA.

Under valgkampen sagde præsidenten, at han ville »annullere« FN-klima­aftalen fra Paris. Og han betegnede »konceptet global opvarmning« som »kreeret af og for kineserne«. Selv om han senere slog det sidste hen som en »joke«, så har han skabt en klar forventning hos sine støtter om, at han overholder sit valgløfte om at lade USA forlade klimaaftalen. For ellers kan han beskyldes for løftebrud.

Men hans eget republikanske parti og hans nærmeste rådgivere i Det Hvide Hus er stærkt splittede i spørgsmålet, og det udfordrer præsidenten.

Steve Bannon, Trumps chefstrateg, har ifølge CNN presset på for, at præsidenten skulle holde sit valgløfte. Men Ivanka Trump, præsidentens datter og toprådgiver, har presset på for at andre af præsidentens rådgivere ser på det større billede og vurderer, hvad det kan betyde for USA at trække sig helt fra klimaaftalen.

Udenrigsminister Rex Tillerson og energiminister Rick Perry har begge advaret præsidenten mod et exit, mens lederen af USAs klima-og miljøagentur (EPA), Scott Pruitt, står i spidsen for den fløj, der presser på for et amerikansk farvel til aftalen.

Scott Pruitt sendte for nylig en chokbølge gennem USA, da han erklærede, at han ikke tror på de videnskabelige beviser for menneskeskabte klimaforandringer.

»Jeg tror, det er meget vanskeligt præcist at måle menneskelig aktivitet, og der er enormt stor uenighed om graden af indflydelse. Så nej, jeg er ikke enig i, at det er den primære bidragsyder til den globale opvarmning,« forklarede han til CNBC.

Momentum vurderes lige nu at være med exit-fløjen, hvor en gruppe af 22 senatorer opfordrer Trump til at foretage et rent og fuldstændigt brud med aftalen. To fremtrædende senatorer, John McCain og Lindsey Graham, ønsker omvendt, at USA skal overholde sin forpligtigelse og forblive i aftalen.

Hvis Donald Trump forlader aftalen vil det ikke blot skade den globale klimakamp, eftersom USA er verdens næststørste forurener og ansvarlig for 13 procent af verdens udledning af drivhusgasser. Det forventes også, at det bliver praktisk umuligt at fastholde en række andre lande på aftalen. Aftalen forpligter verdens lande til at holde den gennemsnitlige globale temperaturstigning et godt stykke under to grader – og helst under halvanden – for at mindske risikoen og følgerne ved klimaforandringer, herunder tørke og oversvømmelser.

Men der er også den mulighed, at Trump lader USA forblive i aftalen, som foreløbig er ratificeret af over 50 af de omkring 200 lande, der tiltrådte den, herunder USA under Barack Obamas præsidentperiode. Hvis Donald Trump vælger at lade USA forblive i aftalen, forventes det at blive med et krav om en genforhandling – og under en sådan forhandling vil Trump forlange, at USAs mål for udledning af drivhusgasser sættes ned.

I forvejen har den amerikanske præsident allerede taget de første skridt til et opgør med Barack Obamas klimaarv.

I Donald Trumps første forslag til et nyt budget er miljøet og klimaet den helt store taber. Budgettet til USAs klima-og miljøagentur foreslås beskåret med næsten en tredjedel, og dermed lander agenturets budget på det laveste niveau i 40 år.

Men endnu mere centralt vil spareplanen fjerne tidligere præsident Barack Obamas initiativer til at bekæmpe klimaforandringerne. Således lægges der op til at skære finansieringen af hans signaturprojekt, Clean Power Plan, der har som mål at reducere udledningen af drivhusgasser fra blandt andet kulfyrede kraftværker.

Verden er ellers i god gænge i klimakampen. Mens amerikansk udledning af drivhusgasser nu ventes at stige i stedet for at falde, er der tegn på, at Kina og Indien – begge storudledere af drivhusgasser – bevæger sig væk fra at bruge kul hurtigere end ventet. Kina har tilmed tidligere i år signaleret intentioner om at satse langt mere på vedvarende energi. Kineserne vil investere 360 milliarder dollar i vedvarende energi og dermed skabe 13 millioner job.

Reaktionerne på en amerikansk udtræden af klimaaftale vil af samme grund blive mødt med ekstra stor skuffelse fra klimaeksperter og USAs allierede i verden.

Michael Bjerre er Berlingskes korrespondent i USA.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.