Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Trump holder alle muligheder i spil som svar til Nordkorea

Nordkorea udviser med missiltest en foragt for naboer og hele FN, siger Donald Trump, som overvejer svar.

- Verden har modtaget Nordkoreas seneste melding med et højt og tydeligt svar: Dette regime sender signal om foragt for dets naboer, for alle medlemmer af FN og for selv de laveste standarder for acceptabel opførsel internationalt, siger Donald Trump ifølge nyhedsbureauet dpa. Reuters/Kevin Lamarque/arkiv
- Verden har modtaget Nordkoreas seneste melding med et højt og tydeligt svar: Dette regime sender signal om foragt for dets naboer, for alle medlemmer af FN og for selv de laveste standarder for acceptabel opførsel internationalt, siger Donald Trump ifølge nyhedsbureauet dpa. Reuters/Kevin Lamarque/arkiv

Alle muligheder er på bordet omkring Nordkorea, siger den amerikanske præsident, Donald Trump, efter endnu en missiltest fra det østasiatiske land.

Det ballistiske missil, der blev affyret tirsdag lokal tid, fløj over japansk territorium og landede i havet.

»Verden har modtaget Nordkoreas seneste melding med et højt og tydeligt svar: Dette regime udviser en foragt for dets naboer, for alle medlemmer af FN og for selv de laveste standarder for acceptabel opførsel internationalt,« siger Donald Trump ifølge nyhedsbureauet dpa.

 

Styrets »truende og destabiliserende handlinger« tjener kun til at isolere landet yderligere, siger præsidenten.

En talskvinde i Kinas udenrigsministerium har tirsdag i en appel om dialog sagt, at det ikke nytter noget at lægge pres på Nordkorea. Sanktioner er heller ikke vejen frem, lyder det fra Beijing. Dialog er svaret.

Det er første gang siden 2009, at Nordkorea har affyret et missil over japansk territorium, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Missilet styrtede i vandet 1180 kilometer øst fra Cape Erimo, der ligger på den japanske ø Hokkaido.

Missilet fløj 2700 kilometer, og det nåede en højde på 550 kilometer.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.