Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Trump spænder ben for væsentlig aftale: »Den beslutning træffer jeg i næste uge«

G7-landene nåede ikke til enighed om Paris-aftalen, men fik dog Trumps underskrift på, at man tager afstand fra protektionisme.

Donald Trump taler til G7-mødet.
Donald Trump taler til G7-mødet.

G7-landene kæmpede under topmødet på Sicilien hårdt for at nå til enighed om de mange punkter, men det væsentligste glippede. USAs præsident, Donald Trump, ville fortsat ikke garantere, at USA også i fremtiden vil støtte de såkaldte Paris-aftaler, som danner grundlaget for den internationale kamp for at mindske CO2-udslippene.

»Den beslutning træffer jeg i næste uge,« skrev Trump på Twitter, da mødet var ved at slutte.

Canada, Storbritannien, Tyskland, Frankrig, Italien og Japan måtte acceptere en sluterklæring uden klimaet som et af punkterne.

Og da de fleste af mødedeltagerne lige havde været igennem et lignende topmøde i NATO-regi, var man forberedt på, at Trump ikke uden videre ville give køb på nogle af sine løfter fra valgkampen sidste år.

Trump havde på NATO-mødet nemlig taget et andet af sine valgkampspunkter med – det faktum, at USA trækker det store læs i NATO, og at kun en håndfuld lande opfylder NATOs målsætning om at bruge to procent af bruttonationalproduktet på forsvaret af den fælles alliance.

Så det var ikke en overraskelse, at Trump også på G7-mødet var lige så stejl på klimaspørgsmålet.

De seks andre lande forsøgte ellers at overtale Trump til at støtte Paris-aftalerne for at dæmpe nervøsiteten for, at USA kan finde på at hoppe fra aftalerne. Hvis USA underkender aftalerne, følger Kina efter, og så er der ingen aftaler mere.

Dårlig mødestemning

Til gengæld lykkedes det for G7-landene at nå til enighed om en lille passus om, at man tager afstand fra handelsmæssig protektionisme – et skridt i den rigtige retning, fordi Trump både før og efter valget flere gange har rejst tvivl om internationale handelsaftaler og fremtiden for de allerede eksisterende.

Aftalerne mellem USA, Mexico og Canada – den såkaldte NAFTA-aftale – skal som minimum genforhandles. Stillehavs-aftalerne er lagt på is, og det samme er forhandlingerne med EU om lignende handelsaftaler, som blev påbegyndt under Trumps forgænger i Det Hvide Hus, Barack Obama.

Der var på forhånd en dårlig stemning på mødet mellem Trump og Tysklands kansler, Angela Merkel. Trump havde forinden kaldt Tyskland for et »slemt« land, fordi tyskerne eksporterer for mange biler til USA. Trump havde bebudet, at han ville kigge på det misforhold, hvilket kunne betyde en strafafgift på tyske biler. Merkel fik hurtigt nedsat et udvalg med deltagere fra begge lande, der skal klarlægge, hvad den tyske eksport betyder for amerikanske arbejdspladser. Mange af de tyske biler bliver produceret i USA.

Kampen mod terror blev landene enige om. Det samme gjorde de i spørgsmålet om at fastholde sanktionerne mod Nordkorea. Men slutkommunikeet blev holdt på cirka seks sider mod normalt godt 30 sider.

»Så lidt blev man enig med Trump om, at det kunne komme med i slutpapiret«, som en fransk diplomat udtrykte det til fransk radio.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.