Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Trump har sat beløb på forstærkning til Mexico-grænse

Over 100 milliarder kroner vil Trump-administrationen bruge på at forstærke og udbygge grænsebarrieren.

Donald Trump.
Donald Trump.

18 milliarder dollar ønsker Trump-administrationen at bruge over det næste årti på en ny grænsebarriere til Mexico. Det svarer til over 111 milliarder danske kroner.

Det skriver det amerikanske medie The Wall Street Journal.

Trump-administrationen har anmodet Kongressen om pengene, der skal gå til en mere end 1000 kilometer lang grænsebarriere langs USA's sydlige grænse.

Det er første gang, at den amerikanske præsident, Donald Trump, spiller ud med en mere detaljeret plan og finansiering for en forstærkning af grænsen til Mexico.

I sin valgkamp var "en mur til Mexico" et af præsidentens mest opsigtsvækkende valgløfter.

Anmodningen viser, at der stræbes efter at forstærke de eksisterende anlæg på 655 kilometer og tilføje yderligere 500 kilometer.

Gennemføres det, vil mere end halvdelen af grænsen til Mexico have en form for grænsebarriere.

Forslaget bliver dog umiddelbart skudt ned af Demokraterne i Kongressen.

Budgetforhandlinger, der skal være på plads 20. januar, er dermed blevet en del sværere.

USA's præsident, Donald Trump, meddelte allerede i december, at han ikke tror på, at der lander en budgetaftale.

Den skal til for, at blandt andet offentligt ansatte i staten kan får deres løn

Lander der ikke en aftale, vil en såkaldt "government shutdown" træde i kraft. Det kan bruges politisk som løftestang til at få anden lovgivning igennem.

En "government shutdown" er en proces, som den føderale regering skal igennem, når der opstår en finansieringskløft.

Det er en dramatisk begivenhed, fordi den føderale regering så ikke længere har bemyndigelse til at bruge penge, så alle offentlige projekter, kontorer og ansatte svæver i økonomisk uvished.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.