Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Trump gør nyt forsøg på at svække Obamacare

Demokratisk leder beskylder Trump for at være i færd med at flå det amerikanske sundhedssystem fra hinanden.

USA's præsident, Donald Trump, har torsdag underskrevet et dekret, som skal føre til ændringer i sundhedsforsikringer under Obamacare.

Ifølge Trump vil det give millioner af amerikanere mulighed for at købe billigere sundhedsforsikringer i andre delstater.

De billigere forsikringer vil ikke dække blandt andet barselsorlov, receptpligtig medicin eller behandling for psykiske lidelser eller afhængighed.

»Omkostningerne ved Obamacare har været så uhyrlige, at det ødelægger alt i dets kølvand,« sagde Trump, da han underskrev dekretet torsdag.

Den demokratiske leder i Senatet, Chuck Schumer, beskylder Trump for »egenhændigt at flå vores sundhedssystem fra hinanden«.

»Efter det mislykkedes for ham at få det (Obamacare, red.) afskaffet i Kongressen, saboterer præsidenten systemet,« siger Schumer i en udtalelse.

Republikanerne har længe forsøgt helt at fjerne Obamacare, der var den demokratiske præsident Barack Obamas store sundhedsreform.

Trods flere forsøg er det foreløbig ikke lykkedes Republikanerne at få skrottet Obamacare, selv om de har flertal i kongressen.

Trump siger, at torsdagens dekret kun er »begyndelsen«, og at der vil komme flere tiltag fra hans regering.

Men Trump kan risikerer et par juridiske udfordringer, inden hans tiltag om billigere forsikringer kan træde i kraft.

Anklagere i flere demokratiske stater har sagt, at de vil udfordre beslutningen ved domstolene.

Kritikere af planen siger endvidere, at det kan betyde, at personer med alvorlige sygdomme kan komme til at betale en langt højere pris for sygeforsikring, end de gør i dag.

Med Obamacare blev sygeforsikringer udbredt til omkring 20 millioner amerikanere, der ikke tidligere var forsikret.

/ritzau/Reuters

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.