Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Trump fyrer justitsminister: Hun har forrådt os

Sally Yates har afvist at forsvare Trumps indrejseforbud og dermed forrådt ministeriet, mener præsidenten.

Washington D.C.. USA's præsident, Donald Trump, har mandag fyret landets fungerende justitsminister, Sally Yates.

Det sker, fordi hun har afvist at forsvare hans indrejseforbud mod flygtninge og statsborgere fra en række lande, hvor befolkningen er overvejende muslimsk.

Det oplyser Det Hvide Hus i en erklæring ifølge flere amerikanske medier.

- Den fungerende justitsminister, Sally Yates, har forrådt Justitsministeriet ved at nægte at håndhæve ordren, som er givet for at beskytte borgerne i USA, skriver Det Hvide Hus ifølge nyhedsbureauet AFP.

- I aften (mandag aften lokal tid, red.) har præsident Trump frataget fru Yates hendes opgaver.

Sally Yates blev udnævnt af tidligere præsident Barack Obamas administration og skulle efter planen være blevet på posten, indtil Donald Trumps kandidat, Jeff Sessions, er blevet endeligt godkendt til at overtage.

Det Hvide Hus oplyser videre, at den føderale anklager Dana Boente bliver fungerende justitsminister, indtil Senatet har godkendt Jeff Sessions.

Tidligere mandag fortalte Sally Yates, at hun ikke vil forsvare Donald Trumps omstridte indrejseforbud.

Hun afviste således, at det amerikanske justitsministerium vil forsvare præsidentordren, så længe hun sidder i chefstolen.

- Jeg er ansvarlig for at sikre, at den retlige position, vi indtager, er i overensstemmelse med denne institutions forpligtelse til at efterstræbe retfærdighed og stå for det, som er rigtigt, sagde hun ifølge The New York Times.

- Foreløbig er jeg ikke overbevist om, at det er i tråd med dette ansvar at forsvare præsidentordren, og jeg er heller ikke overbevist om, at ordren er lovlig, tilføjede hun.

Cirka en time efter fyringen af Sally Yates oplyser Ministeriet for indenlandsk sikkerhed, at den fungerende chef for told og grænsekontrol, Daniel Ragsdale, ligeledes er blevet fyret. Dog bliver der ikke givet nogen begrundelse.

Det rapporterer flere amerikanske medier, herunder NBC News.

Daniel Ragsdale bliver erstattet af Thomas Homan, oplyser Ministeriet for indenlandsk sikkerhed.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.