Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Trump: Fra i dag får USA sine grænser tilbage

Donald Trump er gået i gang med at indfri løfterne om skrappere tiltag mod indvandring sydfra.

Præsident Donald Trump underskrev onsdag et dekret om indvandring, der blandt andet omfatter byggeri af en mur langs grænsen til Mexico. Scanpix/Chip Somodevilla
Præsident Donald Trump underskrev onsdag et dekret om indvandring, der blandt andet omfatter byggeri af en mur langs grænsen til Mexico. Scanpix/Chip Somodevilla

Washington. USA befinder sig midt i en krise, hvis epicentrum er den sydlige grænse mod Mexico, mener USA's præsident, Donald Trump.

- En nation uden grænser er ingen nation. Fra i dag genvinder USA kontrollen over sin grænser, siger Trump, efter han havde underskrevet to dekreter, som er led i en reform af indvandringsområdet.

Trump talte til grænsebetjente og andre ansatte i ministeriet for indenlandsk sikkerhed, efter han havde underskrevet de nye dekreter onsdag aften dansk tid.

Dekreterne indebærer, at arbejdet med at bygge en mur mod grænsen til Mexico indledes.

Trump siger, at hans mål er at få ansat 5000 nye betjente til at sikre grænsen mellem de to lande.

Han vil tredoble antallet af grænsebetjente og skabe større områder ved grænsen, hvor indvandrere kan interneres, så de hurtigere kan blive deporteret.

Alt i alt vil de nye tiltag spare tusindvis af liv, millioner af job og milliarder af dollar, mener præsidenten.

Han siger også, at han vil oprette et statsligt organ, der skal støtte de efterladte efter ofre for forbrydelser, som papirløse indvandrere stod bag.

- Den hidtil usete stigning i ulovlige migranter fra Mellemamerika skader både Mexico og USA, mener Trump.

Washington Post skriver, at Det Hvide Hus nu forsøger at finde ud af, hvad man skal gøre ved programmet Daca. Det blev indført af præsident Barack Obama.

Daca giver papirløse indvandrere, der er kommet til USA som børn, en vis beskyttelse mod at blive deporteret. Men Trump har under valgkampen lovet at sløjfe Daca.

/ritzau/Reuters

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.