Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Trump: Fortsæt undersøgelser af kemiske våben i Syrien

Den amerikanske præsident opfordrer FN's Sikkerhedsråd til at forlænge mandat i Syrien. Rusland er imod.

Den amerikanske præsident opfordrer FN's Sikkerhedsråd til at forlænge mandat i Syrien. Rusland er imod. / AFP PHOTO / Nicholas Kamm
Den amerikanske præsident opfordrer FN's Sikkerhedsråd til at forlænge mandat i Syrien. Rusland er imod. / AFP PHOTO / Nicholas Kamm

Den amerikanske præsident, Donald Trump, skriver på det sociale medie Twitter, at medlemmerne af FN's Sikkerhedsråd bør forlænge undersøgelsen af kemiske våben i Syrien.

Det skal ske for at sikre, at »Assads regime ikke begår massemord med kemiske våben igen nogensinde«, skriver Trump.

Mandatet til undersøgelserne i Syrien udløber ifølge nyhedsbureauet AP ved midnatstid.

Men det amerikanske ønske om at forlænge muligheden for at undersøge kemiske våben møder russisk modstand i Sikkerhedsrådet.

Rusland har meddelt, at de ønsker en anden resolution, end den USA og de andre medlemmer af Sikkerhedsrådet indtil videre har fremlagt.

Den syriske præsident Bashar al-Assads regime er anklaget for at stå bag flere kemiske angreb mod oprørere og civile i Syrien.

Blandt andet har FN og Organisationen for Forbud mod Kemiske Våben (OPCW) tidligere konkluderet i en rapport, at det var Assads regime, der stod bag et angreb med nervegassen sarin 4. april i Khan Sheikhoun i Syrien, hvor adskillige mennesker blev dræbt.

Flere end 87 mennesker mistede livet i angrebet. Byen Khan Sheikhoun var under oprørernes kontrol.

Sarin blev udviklet i Nazityskland i 1938. Det klassificeres som et masseødelæggelsesvåben og angriber blandt andet nervesystemet.

De første symptomer er løbende næse, øjne der løber i vand, formindskede pupiller, opkast og diarré.

Siden forårsager saringassen kramper og indåndingsbesvær. Til sidst dør ofrene af kvælning.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.