Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Trump fordømmer »udyret Assad« efter giftgasangreb: Krigen i Syrien kunne være slut for længst

Barack Obama kunne have slukket krigen for længst, kritiserer Donald Trump, som også er efter Putin og Iran.

Barack Obama kunne have slukket krigen for længst, kritiserer Donald Trump, som også er efter Putin og Iran.
Barack Obama kunne have slukket krigen for længst, kritiserer Donald Trump, som også er efter Putin og Iran.

Den amerikanske præsident langer ud efter Rusland og Iran for at støtte Syriens præsident, Bashar al-Assad, mens der i weekenden er meldinger om endnu et kemisk angreb i Syrien.

»Præsident Putin, Rusland og Iran bærer et ansvar for at støtte udyret Assad. Høj pris at betale,« skriver Donald Trump på Twitter.

Mellem 35 og 70 mennesker meldes dræbt i et formodet giftgasangreb tidligere i denne weekend i den oprørskontrollerede by Douma øst for hovedstaden Damaskus.

Redningsmandskab og hospitalskilder siger til britiske BBC, at mindst 70 er dræbt. Kilderne siger, at dødstallet formentligt vil stige.

»Mange er døde, heriblandt kvinder og børn, i et tankeløst kemisk angreb i Syrien. Området, hvor ugerningen er sket, er lukket og omringet af Syriens hær. Derfor er det komplet umuligt at få adgang for andre,« siger Trump.

Den blodige og forfærdelige krig i Syrien kunne være slut for længst, mener den amerikanske præsident, som beskylder sin forgænger for ikke at gribe ind.

»Hvis præsident Obama havde krydset sin annoncerede streg i sandet, så ville katastrofen i Syrien være slut for længst. Udyret Assad ville have været historie,« skriver Trump.

Donald Trump har selv ført an i en amerikansk slingrekurs i Syrien. For nylig sagde præsidenten til manges overraskelse, at USA's militær snart forlader Syrien.

Tidligere på ugen meddelte Det Hvide Hus så, at selv om det er gået godt med bekæmpelsen af Islamisk Stat, så vil amerikanerne ikke stikke halen mellem benene.

/ritzau/Reuters

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.