Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Trump-fans: Se bare hvad han allerede har gjort

Ny kontrovers om Trump International Hotel i Washington få hundrede meter fra Det Hvide Hus, men tilhængere strømmer til for at tage selfies. »Alt falder på plads,« som en siger.

Dagen før Donald Trumps indsættelse som præsident var der hektisk aktivitet ved Capitol.
Dagen før Donald Trumps indsættelse som præsident var der hektisk aktivitet ved Capitol.

Kim Traffenstedt og hendes veninde har taget turen hele vejen fra Florida for at deltage i indsættelsen af Donald Trump som præsident, og dagen før den store begivenhed er de smuttet forbi hans pompøse Trump International Hotel for at tage en selfie.
»Alt falder på plads for mig,« siger Kim Traffenstedt om det faktum, at hotellet ligger lige midt på paraderuten mellem Capitol Hill og Det Hvide Hus.
Når Trump i dag kører i parade til Det Hvide Hus i sin nye pansrede Cadillac-limousine, også kaldet »The Beast«, kan han derfor nyde udsigten til hotellet, som han netop har brugt halvanden milliard kroner på at renovere.

»Det er ham vel undt,« siger Kim Traffenstedt. »Se bare hvad han allerede har gjort. Allerede inden han er tiltrådt som præsident, har han sørget for, at Ford ikke flytter produktion til Mexico, men i stedet udbygger med arbejdspladser i USA.«
Hun henviser dermed til, at Trump i et tweet truede den amerikanske bilproducent med, at den ville komme til at betale »en stor grænseskat«, hvis den som annonceret ville producere sine Chevy Cruse-model i Mexico frem for i USA.
Den 3. januar meddelte Ford så, at selskabet ville droppe planen og investere 700 mio. dollar i Michigan. Men Fords topchef, Mark Fields, erklærede samtidig, at det skyldtes ændrede markedsvilkår – og ikke Trump – dog indrømmede han, at Trumps trusler om en stor skat havde motiveret bilproducenten til at investere i USA.
Ingen adgang for journalister
Men tilbage til Trumps hotel med sine 263 værelser og Washingtons største balsal, for det er allerede omgærdet af kontroverser. Under indsættelsen har hotellet udsolgt, selv om det har femdoblet priserne. Først søndag er der igen ledige værelser, hvor prisen for et dobbeltværelse til gengæld er faldet til 5.000 kr. pr. nat.

Det har skabt røre, at journalister er forment adgang til hotellet i indsættelsesugen, selv om det har til huse i en historisk posthuspavillion, som er ejet af skatteborgerne, men som Trump har sikret sig en 60-årig lejekontrakt på.
Andre er mere velkomne. En uge efter præsidentvalget blev 100 udenlandske diplomater bespist på hotellet, mens de lyttede til en salgstale om, hvordan deres delegationer og VIP-gæster kunne bo her under besøg i byen.

En asiatisk diplomat sagde efterfølgende til Washington Post: »Hvorfor skulle jeg ikke bo på hans hotel, så jeg kan sige til den nye præsident: »Jeg elsker dit hotel!«. Er det ikke uhøfligt at komme til hans by og sige: »Jeg bor hos din konkurrent«.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.