Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Trump får kritik af både Obama og republikanere

Guvernør Nikki Haley i indirekte kritik af Donald Trump: »Det er oftest bedst at skrue ned og tale lavere«.

Washington: Donald Trump var ikke i rummet under den sidste del af præsident Barack Obamas State of the Union-tale, men Republikanernes mest fremtrædende præsidentkandidat var alligevel i fokus.

Obama talte om Trumps omstridte opfordringer til at indføre et midlertidigt "fuldt stop" for muslimers indrejse til USA efter en skudmassakre i Californien 2. december, hvor et muslimsk ægtepar skød 14 mennesker på et plejehjem.

Den amerikanske præsident sagde: "Vi er nødt til at afvise enhver politik, som er rettet mod folk på grund af deres race eller religion. Det er ikke et spørgsmål om politisk korrekthed."

Trump har ført en uortodoks og oprørsk valgkamp, hvor han har gjort det gældende, at USA taber terræn - både økonomisk og hvad angår politisk magt og indflydelse. Obama afviste Trumps kritik.

- Det er lettere at være kynisk og tro på, at forandringer ikke er mulige, og at politik er håbløst og at tro på, at vores stemmer og vores handlinger ikke har nogen betydning.

Trump sagde i en reaktion på Obamas tale på Twitter, at Obamas tale "var en af de mest kedelige, rablende og indholdsløse taler, som jeg har hørt i lang tid."

Også den republikanske guvernør i South Carolina, Nikki Haley, der som regel er stærkt kritisk over for Obama, og som anses for at være en mulig republikansk vicepræsident efter præsidentvalget i november, syntes at lægge afstand til Trump - uden at nævne ham ved navn.

- Der er nogle mennesker, som mener, at det blot drejer sig om at råbe højest, når man vil blive hørt, men det er ikke sandt.

- Det er oftest bedst at skrue ned og tal lavere. Når der er skruet ned kan man rent faktisk høre, hvad den anden siger, og det kan gøre alverdens forskel, hedder det i en reaktion fra Nikki Haley.

/ritzau/Reuters

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.