Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Trump er i åben konflikt med CIA og FBI

Kongres-høringen om hacking er et tilløbsstykke i USA – ikke mindst fordi efterretningstjenesterne og deres kommende øverste chef er på kollisionskurs.

Trump har i en række tweets åbent underkendt efterretningstjenesterne i USA og har skrevet, at han ikke stoler på deres vurderinger om Rusland.
Trump har i en række tweets åbent underkendt efterretningstjenesterne i USA og har skrevet, at han ikke stoler på deres vurderinger om Rusland.

Der er udbrudt åben krig mellem de amerikanske efterretningstjenester og Donald Trump.

Under en kongreshøring om USAs sårbarhed i forbindelse med hacking – blandt andet fra Rusland – kommenterede den afgående efterretningschef, James Clapper, den kommende præsidents seneste tweets, hvor Trump udtrykker sin skepsis over for de 17 amerikanske efterretningstjenesters dygtighed: »Der er forskel på at have en sund skepsis over for de oplysninger, en efterretningstjeneste kommer med, og så komme med nedladende bemærkninger.«

Clapper sagde videre, at der er enighed mellem FBI, CIA og NSA om, at Rusland på et højt niveau stod bag hackningen forud for det amerikanske præsidentvalg, men at der vil komme en mere udførlig rapport om det i næste uge.

Høringen var et tilløbsstykke i USA, fordi Trump i en række tweets åbent har underkendt efterretningstjenesterne og har skrevet, at han ikke stoler på deres vurderinger om Rusland. Han har også bebudet en række ændringer i efterretningsstrukturen hos CIA, når han den 20. januar tiltræder som præsident. Trump vil have flere aktive folk i felten i stedet for de mange folk, der sidder i hovedkvarteret i Langley i Virginia.

Selv blandt republikanerne i Kongressen har der været bestyrtelse over Trumps meget åbne angreb på efterretningstjenesterne. Senator John McCain fra Det Republikanske Parti stillede flere spørgsmål, blandt andet til Clapper, som netop gik på Trumps tweets om efterretnings- tjenesternes troværdighed.

Det er ikke første gang, de amerikanske efterretningstjenester bliver kritiseret af politikerne for at politisere. Den tidligere præsident, George W. Bushs vicepræsident, Dick Cheney, var også stærkt kritisk. Han gav aldrig udtryk for det udadtil, men arbejdede bag kulisserne for at ændre det, han mente var galt med efterretningstjenesterne.

Der er Trump anderledes. Han tweeter sin utilfredshed, selv om der også i hans kulisser arbejdes for at ændre i efterretningstjenesternes arbejdsmetoder.

Som en af efterretningscheferne sagde ved høringen: »Vi kan altid blive bedre, og hvor gode vi er, er op til andre at bedømme«.

Og Clapper gav udtryk for, at situationen med den russiske og kinesiske hacking er alvorlig.

»Russerne har lavet en blanding af hacking af partiernes computere, misinformation og »fake news«. Det er ikke kun os, der mærker det. Europæerne mærker det i høj grad også ved deres valg,« sagde Clapper.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.