Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Trump efter omdiskuteret kinesisk forfatningsændring: »Han er nu præsident på livstid. Og han er storslået«

Den amerikanske præsident roser Kinas præsident Xi Jinping, der kan blive præsident på livstid.

Donald Trump og Xi Jinping. / AFP PHOTO / Nicolas ASFOURI / TO GO WITH China-politics-diplomacy, ANALYSIS by Ben Dooley
Donald Trump og Xi Jinping. / AFP PHOTO / Nicolas ASFOURI / TO GO WITH China-politics-diplomacy, ANALYSIS by Ben Dooley

Washington. Den amerikanske præsident, Donald Trump, lovpriser den kinesiske præsident, Xi Jinping, der efter en snarlig lovændring kan blive genvalgt ud over de to embedsperioder, der hidtil har været maksimum i Kina.

Præsidentens ros til sin kinesiske kollega finder sted på en lydoptagelse, som CNN har offentliggjort.

- Han er nu præsident på livstid. Præsident på livstid. Og han er storslået, siger Trump på en lydoptagelse fra et fundraising-møde i Florida.

Amerikanske præsidenter har lige som kinesiske præsidenter været begrænset til at tjene i to valgperioder. Det blev stemt igennem som en tilføjelse til forfatningen i 1951.

Men Trump joker med, at han måske også gerne vil være præsident på livstid.

- Og hør her, det var han i stand til at gøre (ændre forfatningen, red.). Det synes jeg, er storslået. Måske skal vi også give det et skud en dag, siger Trump til tilråb og klapsalver fra sine støtter.

Det kinesiske kommunistpartis centralkomité lægger op til at ændre landets forfatning, så en præsident kan sidde længere end to gange fem år.

Dermed er der lagt op til, at Xi Jinping kan blive ved magten lang tid efter 2023, hvor han skulle afgive magten til en afløser.

Under Trumps tale roste han Xi Jinping, som han kaldte "en stor gentleman".

- Han er den mest magtfulde kinesiske præsident i hundrede år, sagde Trump, der tilføjede, at Xi Jinping har behandlet ham "særdeles godt".

Trump har ofte rost Xi Jinping, men i januar sagde han til Reuters, at USA overvejede en stor bøde som en del af en undersøgelse af Kinas angivelige tyveri af intellektuel ejendom.

Han har desuden været kritisk over for Kinas handelspolitik.

Trump sagde i december til The New York Times han havde været blød over for Kina på grund af problemerne med Nordkoreas atomprogram.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.