Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Trump dropper gammel tradition efter nyt udfald mod »folkets fjende«

Afbud fra Donald Trump til traditionel middag med pressekorps kommer dagen efter nyt udfald mod medierne.

Washington D.C.. USA's præsident, Donald Trump, har besluttet at holde sig væk fra den årlige middag med de pressefolk, som dækker Det Hvide Hus.

- Jeg kommer ikke til at deltage i Det Hvide Hus' korrespondentmiddag i år. Jeg ønsker alle vel og håber I får en fremragende aften, skriver Trump i et tweet.

En forklaring på sit afbud giver han ikke ifølge Reuters.

Men det kommer dagen efter et nyt udfald fra Trump mod medierne, som han kaldte for "folkets fjende".

Helt usædvanligt blev flere amerikanske nyhedsorganisationer fredag desuden forment adgang til et pressemøde i Det Hvide Hus.

Udelukkelsen af bestemte medier er ifølge The New York Times en "umiskendelig hån mod demokratiske idealer", skriver nyhedsbureauet AFP.

Selv om der nu ikke skal dækkes op til den normale hovedperson, så bliver dette års pressemiddag afviklet som planlagt 29. april.

Middagen er en "hyldest af First Amendment (den forfatningstilføjelse, der sikker ytrings- og pressefrihed, red.) og den vigtige rolle, som uafhængige nyhedsmedier spiller i en sund republik", oplyser White House Correspondents' Association, som siden 1921 har stået for arrangementet.

Ved den traditionelle begivenhed optræder den amerikanske præsident ofte på slap line. Typisk ved at rive vittigheder af sig om både sig selv, nyhedsmedier og politikere.

Sådan var det også, da præsident Obama i foråret 2016 for sidste gang var vært for begivenheden.

Her gjorde han grin med både sig selv og andre politikere - deriblandt Donald Trump, som på det tidspunkt bare var en af mange kandidater til at blive Republikanernes bud på en præsident.

Trump deltog ikke selv i sidste års middag.

- Er denne middag ikke fin nok for The Donald? Hvad kan han mon lave i stedet? Sidder han hjemme og spiser en Trump-bøf og tweeter fornærmelser til Angela Merkel, sagde Obama blandt andet.

/ritzau/Reuters

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.