Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Trump dropper Obamas plan og lover sygesikring til alle

- Min plan, som skal erstatte den eksisterende lov (Obamacare), er stort set færdig, siger Donald Trump.

Washington. I et interview med avisen The Washington Post lover USA's kommende præsident, Donald Trump, sygesikring til alle amerikanere.

- Min plan, som skal erstatte den eksisterende lov (Obamacare), er stort set færdig, siger Trump.

Den kommende præsident afviser i interviewet at gå i detaljer, men han gør det klart, at han vil tvinge medicinalindustrien til at forhandle direkte med regeringen om priserne på behandling og medicin.

Han advarer i interviewet, som er foretaget over en telefon, sine partifæller i Det Republikanske Parti mod at forhale hans plan.

- Der var en holdning inden for visse kredse, som gik ud på, at hvis du ikke kan betale for det, så får du det ikke. Sådan kommer det ikke til at være, siger Trump til avisen.

Repræsentanternes Hus stemte i sidste uge for et tiltag, der ses som det første konkrete skridt mod at afvikle sundhedsprogrammet kendt som Obamacare.

227 stemte for, mens 198 var imod.

Dermed får en række centrale udvalg i Kongressen besked på at udforme love, som afskaffer afgående præsident Barack Obamas vigtigste reform.

Lovforslagene skal udarbejdes inden 27. januar, lyder det ifølge Reuters i den resolution, der nu er vedtaget.

At afskaffe Obamacare har en meget høj prioritet blandt republikanerne. De har flertal i begge Kongressens kamre. Senatet stemte natten til torsdag for samme tiltag, som Repræsentanternes Hus nu har godkendt, med 51 stemmer for og 48 imod.

Over 20 millioner amerikanere, som tidligere var uden sygesikring, er blevet dækket med forsikringer under Obamacare.

Reformen har også sikret, at mange flere kommer ind under Medicaid. Det er en offentlig sundhedsordning, der tilfalder de fattigste i USA.

/ritzau/Reuters

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.