Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Trump bryder historisk klimaaftale med næsten 200 lande

Trump vælger at overhøre advarsler fra statsledere og klimaeksperter og annullerer USA's deltagelse i global klimaaftale fra Paris. »Den er ikke fair,« siger han. Vrede verden rundt.

Donald Trump under sit pressemøde torsdag aften.
Donald Trump under sit pressemøde torsdag aften.

Artiklen er senest opdateret kl. 23.05.

USA's præsident Donald Trump løber fra den historiske klimaaftale fra Paris, som USA indgik med over 190 af verdens lande, og skaber vrede verden rundt.

Trump annullerer aftalen med den begrundelse, at den ikke er »fair« over for USA.

Han understreger, at han ikke føler sig forpligtet over for andre end amerikanerne, og at han »en for en« vil opfylde sine valgløfter for at sætte »Amerika Først« - herunder at trække USA ud af klimaaftalen.

»Intet skal komme os i vejen,« siger han. »Derfor, for at opfylde mit højtidelige løfte om at beskytte Amerika (…) vil USA trække sig fra klimaaftalen i Paris.«

Donald Trump vil dog forsøge at genforhandle klimaaftalen for at få en aftale, der ikke som i dag »straffer« USA.

»Så vi træder ud aftalen, men vi vil begynde at forhandle og se, om vi kan få en fair aftale,« siger Donald Trump.

Men han gør det samtidig klart, at det ikke betyder det store for ham, hvis USA ikke kan få forhandlet sig frem til en ny aftale.

Ifølge præsidenten skader klimaaftalen den amerikanske økonomi samtidig med, at den får »ros fra globale aktivister«, der »længe har søgt at gøre sig rige på vores bekostning«.

Med beslutningen placerer Donald Trump USA i selskab med blot to andre lande fra FNs klimagruppe  - Syrien og Nicaragua - som ikke deltager i klimaaftalen.      

Beslutningen skaber vrede og vantro verden rundt. Advarsler imod at trække sig fra aftalen er væltet ind til Donald Trump fra statsledere, klimaeksperter og erhvervsliv de seneste dage - men præsidenten valgte altså at overhøre de mange advarsler.

Nyheden bliver også mødt med forbløffelse i Bruxelles, hvor EU og Kina er midtvejs i et topmøde, hvor de ved afslutningen af mødet vil annoncere, at de sætter tempoet op for at bremse klimaforandringerne.

Miguel Arias Cañete, EUs kommissær for klima og energi, siger, at det vakuum, som USA efterlader med sit exit, vil blive udfyldt af andre og nye globale ledere.

»Dagens meddelelse har galvaniseret os snarere end svækket os, og dette vakuum vil blive udfyldt af nyt og bredt engageret lederskab. Europa og dets stærke partnere over hele verden er klar til at gå i spidsen. Vi vil arbejde sammen for at møde en af de mest overbevisende udfordringer i vores tid,« siger han til The Guardian og tilføjer:

»Dagen i dag er en trist dag for det globale samfund, da en vigtig partner vender sig imod kampen mod klimaændringer. EU beklager dybt den ensidige beslutning fra Trump-administrationen om at trække USA ud af aftalen fra Paris.«

USA's tidligere præsident, Barack Obama, der indgik aftalen i Paris i 2015, er frustreret over, at hans efterfølger i Det Hvide Hus isolerer USA ved at slutte sig til »en lille håndfuld nationer, der afviser fremtiden«.

Trumps beslutning fjerner med ét slag Obamas største udenrigspolitiske drift fra hans tid som præsident. Men den tidligere præsident siger, at selv uden den amerikanske regering vil virksomheder og andre lande stå fast på deres forpligtigelser i forhold til klimaaftalen fra Paris.

»Den private sektor har allerede valgt en fremtid med mindre kul,« skriver Obama i en erklæring.

»Og for de lande, der forpligtede sig til den fremtid, åbnede Paris-aftalen en bølge af muligheder for virksomheder, forskere og ingeniører, som frigør højteknologiske investeringer med mindre kulstofindhold og innovation i et hidtil uset omfang.«

Også en lang række danske politikere har reageret med skuffelse over Trumps udmelding, heriblandt Danmarks statsminister, Lars Løkke Rasmussen (V), og klimaminister, Lars Christian Lilleholt (V).

USA's exit skader den globale klimakamp, eftersom USA er verdens næststørste forurener og ansvarlig for 13 procent af verdens udledning af drivhusgasser. Forventningen er, at det med USA's brud på aftalen bliver praktisk umuligt at fastholde en række andre lande på aftalen.

Aftalen forpligter verdens lande til at holde den gennemsnitlige globale temperaturstigning et godt stykke under to grader – og helst under halvanden – for at mindske risikoen og følgerne ved klimaforandringer, herunder tørke og oversvømmelser.

Michael Bjerre er Berlingskes korrespondent i USA.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.