Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Trump-besøg skabte protester og forvirring

Først kom USA's præsident med massiv kritik af den britiske premierminister. Så kaldte Donald Trump kollegaen Theresa May for en "forrygende" kvinde.

Theresa May er en forrygende kvinde og premierminister, lød det fredag fra USA's præsident, Donald Trump. Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix
Theresa May er en forrygende kvinde og premierminister, lød det fredag fra USA's præsident, Donald Trump. Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix

London. USA og Donald Trump har et helt, helt særligt forhold til Storbritannien.

Det budskab leverede den amerikanske præsident fredag ved siden af den britiske premierminister, Theresa May, i den bagende sol ved hendes landsted, Chequers.

Han lovpriste også "forrygende" May, som ellers var stået op til noget af en forside på avisen The Sun.

Tabloidavisen, som havde interviewet præsidenten, citerede Trump for at sige, at May har "kuldsejlet" brexit, og han advarede om, at hun kan have ødelagt chancerne for en handelsaftale med USA.

Trump fik også nævnt, at Boris Johnson, som tidligere på ugen forlod den britiske regering i protest mod Theresa Mays politiske linje, kunne være en "fantastisk premierminister".

Men på pressemødet var tonen markant anderledes.

Trump og May fortalte blandt andet, at de er enige om at indgå en ambitiøs handelsaftale, når Storbritannien har forladt EU.

Og Trump, der til The Sun havde sagt, at han i forhold til May havde forhandlet helt anderledes med EU, ville alligevel ikke blande sig.

»Hvad end I gør, er okay med os. Lad os bare sikre os, at vi kan handle sammen«, sagde Trump.

Kritikken i The Sun var taget ud af sammenhæng, for Trump sagde også en masse positive ting om May, hævdede han.

»Det hedder »fake news«, sagde præsidenten, selv om avisen har lagt lydoptagelser af interviewet på nettet.

Under fredagens møde talte Trump og May også om et styrket sikkerhedsmæssigt samarbejde mellem USA og Storbritannien.

Mens de to ledere mødtes, var tusindvis af mennesker samlet i hovedstaden Londons gader for at demonstrere mod Trumps besøg i Storbritannien. Nogle af dem havde sendt en kæmpeballon af en Trump-baby i luften. Også andre steder i landet var der demonstrationer mod den amerikanske præsident.

Trump kom til Europa tidligere på ugen, hvor han deltog i et Nato-topmøde. Lørdag er han ved en af sine golfbaner i Skotland, inden han søndag rejser videre til Finland.

Her skal Trump mandag mødes med den russiske præsident, Vladimir Putin, i Helsinki.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.