Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Mens du sov

Trump beder om penge til missilforsvar før besøg i Sydkorea

Den amerikanske præsident har bedt Kongressen om fire milliarder til at styrke USAs missilforsvar. Texas-mistænkt bestod våben-baggrundstjek trods voldsdom. Dommer sender Japans »sorte enke« mod galgen for en række drab. Få overblikket over nattens nyheder her.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, og førstedame Melania Trump er netop ankommet til Osan Air Base i Sydkorea. Trump er på en længere tur, der involverer flere lande i Asien. REUTERS/Song Kyung-seok/Pool
Den amerikanske præsident, Donald Trump, og førstedame Melania Trump er netop ankommet til Osan Air Base i Sydkorea. Trump er på en længere tur, der involverer flere lande i Asien. REUTERS/Song Kyung-seok/Pool

Trump beder om penge til missilforsvar før besøg i Sydkorea

USA's præsident, Donald Trump, har bedt Kongressen om fire milliarder dollar mere til at styrke USA's missilforsvar.

Det skriver præsidenten i et brev til Kongressen forud for et besøg til Sydkorea.

- Denne forespørgsel understøtter forsøg på at opfange, nedkæmpe og forsvare os mod Nordkoreas brug af ballistiske missiler mod USA, vores tropper eller allierede, skriver præsidenten i brevet.

Trump gentager også sin forespørgsel om, at Kongressen giver 1,6 milliarder dollar til at bygge en mur ved landets grænse til Mexico.

Grænsemuren var en af Trumps klareste valgløfter, som har vist sig at være svært at opfylde.

Trump er på en rundtur i Asien, for første gang siden han overtog præsidentposten i januar.

Det altoverskyggende tema for turen er truslen fra Nordkorea, som de seneste år har spillet med musklerne, optrappet prøveaffyringer af missiler og gennemført atomtests.

Blandt de fire milliarder dollar, som Trump efterspørger, er der 700.000 dollar til at reparere flådeskibe, der for nylig kolliderede.

Præsidenten ønsker også at bruge penge på at få søsat sin regerings strategi for Sydasien. Her ønsker præsidenten blandt andet at indsætte 3500 ekstra soldater.

Republikanernes ledere i udvalgene for væbnede styrker i henholdsvis Senatet og Repræsentanternes Hus siger i et skriftligt svar til præsidenten, at de "seriøst vil overveje forslaget".

- Denne forespørgsel understreger truslen fra det skruppelløse nordkoreanske styre. Den viser det akutte behov for at styrke vores missilforsvar, så vi kan imødekomme den trussel, siger senator John McCain og medlem af Repræsentanternes Hus Mac Thornberry.

/ritzau/Reuters

Forsøg på at danne venstrefløjsregering i Island kollapser

De seneste dages bestræbelser på at danne en venstrefløjsregering i Island efter parlamentsvalget i forrige uge fører tilsyneladende ikke til noget.

Præsident Gudni Jóhannesson havde givet lederen af Den Grønne Venstrebevægelse, Katrin Jakobsdottir, mandat til at forsøge at danne en regering. Men forhandlingerne er brudt sammen, rapporterer tv-kanalen RUV.

Jakobsdottir har forhandlet med Piratpartiet, Fremskridtspartiet og Socialdemokratiet.

De fire partier kan tilsammen mønstre 32 ud af 63 mandater i parlamentet.

Den Grønne Venstrebevægelse blev det næststørste parti ved valget 28. oktober.

Til RUV fortæller Katrin Jakobsdottir, at sammenbruddet i forhandlingerne er en stor skuffelse. Det var ellers forløbet fint, siger hun.

Ifølge islandske medier er det Fremskridtspartiet - et liberalt centrumparti - som har forladt regeringsforhandlingerne.

Ifølge medierapporter er partiet dels skeptisk over for et samarbejde med Piratpartiet, dels skeptisk over, at hele regeringsgrundlaget ville blive for tyndt.

Island har i de senere år været rystet af en række økonomiske og politiske skandaler. Den regering, der skal dannes, er landets tiende på lige så mange år.

Det fremprovokerede et valg i utide, at partiet Lys Fremtid trak sig fra den borgerlige statsminister Bjarni Benediktssons regering, da det kom frem, at hans far havde forsøgt at udnytte sin indflydelse til at få strøget en pædofilidømt ven fra det kriminelle register.

Lys Fremtid blev næsten udraderet ved valget den 28. oktober. Det fik kun 1,1 procent af stemmerne.

Benediktssons parti, Selvstændighedspartiet, gik 3,8 procentpoint tilbage og fik omkring hver fjerde stemme.

Dermed blev Selvstændighedspartiet også størst. Men det var ikke nok til at få førsteretten til at danne regering.

Tidligere statsminister Sigmundur Davíd Gunnlaugsson blev sidste år tvunget til at gå af på grund af beskyldninger om skatteunddragelse. Sagen dukkede op i forbindelse med offentliggørelsen af de såkaldte Panama-papirer om penge i skattely.

/ritzau/TT

Dommer sender Japans »sorte enke« mod galgen for drabsserie

En opsigtsvækkende kriminalsag nåede tirsdag en opsigtsvækkende kulmination i Japan.

En domstol idømte her 70-årige Chisako Kakehi, der har fået tilnavnet »den sorte enke«, dødsstraf for drabene på en række tidligere samlevere, inklusive en ægtemand.

Chisako Kakehi fik sit tilnavn, efter at hun blev anklaget for at have dræbt en række ældre mænd, som hun havde haft et forhold til.

Det skete ved, at hun forgiftede dem med cyanid for derefter at indkassere store summer fra mændenes livsforsikringer.

- Den anklagede fik ofrene til at drikke cyanid med morderiske intentioner i alle fire sager, sagde dommer Ayako Nakagawa i retten ifølge den japanske tv-station NHK.

Dommeren afviste Kakehis forsvarsadvokats argument om, at hun ikke var strafferetligt ansvarlig, da hun ifølge advokaten lider af demens.

Anklageren forklarede i retten, at Kakehi dræbte sine ofre, efter at de havde skrevet hende ind som modtager i deres livsforsikringspolicer.

Hun indkasserede på den måde op mod en milliard yen (omkring 56 millioner kroner) over en periode på ti år. Hun mistede siden alle pengene gennem en række dårlige investeringer.

Chisako Kakehi havde forhold til en lang række ældre mænd. Fælles for dem var, at de var syge, og at hun mødte dem gennem datingbureauer.

Hun stillede her blandt andet krav om, at hendes partnere skulle være rige og barnløse.

Under efterforskningen har retsmedicinere fundet rester af cyanid i kroppen af to af hendes tidligere elskere.

Kakehi nægtede at udtale sig, da retssagen mod hende begyndte i juni. Siden sendte hun dog et chok gennem retssalen, da hun indrømmede, at hun havde dræbt sin fjerde ægtemand i 2013.

- Jeg dræbte ham, fordi han gav andre kvinder millionvis af yen uden at give mig en eneste penny, sagde hun under et tidligere retsmøde.

Hun har under retssagen understreget, at hun er klar til modtage sin straf.

- Selv om jeg bliver henrettet i morgen, så vil jeg dø med et smil på læben, har hun sagt.

Alligevel har hendes forsvarsadvokater angiveligt tænkt sig at appellere dommen.

/ritzau/AFP

Texas-mistænkt bestod våben-baggrundstjek trods voldsdom

Den mistænkte bag et angreb i en kirke i Texas, hvor 26 mennesker søndag mistede livet, var i stand til at købe våben, fordi det amerikanske luftvåben ikke havde indrapporteret en voldsdom, som han havde modtaget fra en militærdomstol.

Det rapporterer den amerikanske tv-station CNN.

Luftvåbnets manglende handling betød, at attentatmanden kunne bestå et baggrundstjek, oplyser føderale myndigheder ifølge nyhedsbureauet AP.

Den formodede gerningsmand, Devin Patrick Kelley, har tidligere tjent i luftvåbnet. Det er påkrævet i USA, at alle militære instanser indberetter kriminelle handlinger fra militærpersoner til FBI.

Devin Patrick Kelley blev i 2012 kendt skyldig i at have overfaldet sin kone og sine børn. Han blev i 2014 afskediget for ureglementeret opførsel.

Samme år købte han ifølge myndigheder sit første våben.

- Loven er lige præcis lavet, for at en person som ham her ikke kommer i besiddelse af et skydevåben, siger Rachel VanLandingham, der er professor ved Southwestern Law School i Los Angeles, til AP.

- Men loven virker naturligvis kun, hvis folk følger den, siger hun videre.

En talskvinde for luftvåbnet siger ifølge AP, at man vil efterforske, hvorfor Kelleys dom ikke blev indberettet.

Den formodede attentatmand tjente i delstaten New Mexico fra 2010, og indtil han blev afskediget.

Gerningsmanden åbnede søndag formiddag lokal tid ild med en automatriffel mod kirkegængere i den texanske by Sutherland Springs.

Byen har cirka 400 indbyggere og ligger omkring 50 kilometer sydøst for San Antonio.

Gerningsmanden bar en skudsikker vest under angrebet. Han bar også en maske med et dødningehoved.

To personer i et køretøj jagtede gerningsmanden, og på et tidspunkt kørte han ifølge en af forfølgerne i grøften.

Politiet fandt kort efter Devin Patrick Kelley død i flugtbilen, som var kørt galt på grænsen mellem de to regioner Wilson og Guadalupe.

Myndighederne mener, at han døde af skud, som han selv affyrede.

/ritzau/

Nye drabstrusler mod Charlie Hebdo

Det franske satireblad Charlie Hebdo i Paris, der i 2015 blev udsat for et terrorangreb, som kostede 12 mennesker livet, har igen modtaget dødstrusler.

Baggrunden for truslerne er denne gang en tegning af den schweiziske muslimske akademiker Tariq Ramadan, som er blevet beskyldt for voldtægt.

På forsiden af satirebladets seneste udgave er ramadan tegnet som en stor erektion og teksten "jeg er islams sjette søjle".

Ledelsen af Charlie Hebdo har anmeldt truslerne, og en kilde i den franske anklagemyndighed bekræfter over for AFP, at sagen bliver efterforsket.

Bladets redaktør, Laurent Sourisseau, siger, at redaktionen på satirebladet har fortsat med at modtage trusler og hademails siden angrebet i 2015.

- Sommetider modtager vi eksplicitte dødstrusler på de sociale medier, Det er altid vanskeligt at vurdere, hvor seriøse de er. Men i princippet anmelder vi dem altid, siger han.

Tariq Ramadan, som er professor i orientalske studier ved Oxford-universitetet, er blevet beskyldt for voldtægt af to kvinder i kølvandet på de mange anklager om overgreb som er blevet rettet mod Hollywood-producenten Harvey Weinstein i USA. Han afviser anklagerne.

En muslimsk feministisk aktivist beskyldt i sidste uge den fremtrædende islamistiske akademiker for en brutal voldtægt på et hotel i Paris i 2012.

/ritzau/AFP

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.