Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Trump aflyser hyldest af Super Bowl-vinder i Det Hvide Hus

USA's præsident trækker sin invitation til Philadelphia Eagles tilbage og nævner strid om nationalsang.

Washington. USA's præsident, Donald Trump, har aflyst et planlagt besøg tirsdag af dette års vinder af Super Bowl, Philadelphia Eagles.

Flere af NFL-holdets spillere nægter nemlig at stå op under afspilningen af den amerikanske nationalsang, og det er faldet Trump for brystet.

- Philadelphia Eagles er ikke i stand til at komme til Det Hvide Hus i morgen med hele deres hold for at blive hyldet. De er uenige med deres præsident, fordi han forlanger, at de stolt rejser sig for nationalsangen, skriver Trump i en meddelelse fra Det Hvide Hus.

The Eagles havde foreslået at sende en mindre delegation af spillere til Det Hvide Hus, som så skulle hyldes i overværelse af omkring 1000 tilhængere, fremgår det.

- Disse tilhængere er stadig inviteret til Det Hvide Hus for at deltage i en anderledes form for ceremoni - en der vil ære vores fantastiske land, udtaler Trump.

Den særlige ceremoni omfatter et militærorkester samt et militærkor, som "højt og stolt" vil afspille nationalsangen under overværelse af Trump, fremgår det.

The Eagles har endnu ikke kommenteret præsidentens beslutning om at aflyse besøget.

I de to foregående NFL-sæsoner er det flere gange sket, at spillere under afspilningen af nationalsangen satte sig på knæ som en protest mod racediskrimination.

Donald Trump har tidligere kaldt spillere, der markerede sig på den måde, for "horeunger". Samtidig har han opfordret klubberne til at fyre disse spillere, fordi de ikke viser respekt for det amerikanske flag og for nationalsangen.

I den kommende sæson skal spillerne rejse sig op under nationalsangen, aftalte NFL-klubberne på et møde i maj.

Alternativt kan spillere vælge at blive i omklædningsrummet under afspilningen.

Mens den tidligere regel krævede, at spillerne opholdt sig på banen under nationalsangen, får spillerne altså nu et valg.

Hvis spillerne derimod går ind på banen, inden nationalsangen brager løs, og vælger ikke at blive stående oprejst, så kan det give problemer.

- Hvis nogen på banen udviser mangel på respekt for flaget og nationalsangen, så vil ligaen give den pågældende klub en bøde, sagde NFL-kommissær Roger Goodell, efter at aftalen faldt på plads.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.