Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Trump aflyser besøg i London - heldigvis siger kritikere

Trump siger, han ikke vil indvie dyr ambassade i London. Du er heller ikke velkommen, siger borgmester.

USA's nye ambassade i London. Trump siger, den er dyr og grim, og at han ikke vil indvi den og bliver væk. Så vil han også undgå store demonstrationer mod det, han står for, siger modstandere. Scanpix/Justin Tallis
USA's nye ambassade i London. Trump siger, den er dyr og grim, og at han ikke vil indvi den og bliver væk. Så vil han også undgå store demonstrationer mod det, han står for, siger modstandere. Scanpix/Justin Tallis

USA's præsident, Donald Trump, har aflyst et besøg i Storbritannien, hvor han skullet have indviet en ny amerikansk ambassade.

Det glæder Londons borgmester, Sadiq Khan, og andre, som siger, at han er uønsket i landet.

Det viser, at "han har forstået budskabet" fra Londons borgere, at de "finder hans politik og handlinger stik modsatte af byens værdier", siger Khan ifølge Sky News.

Trump skriver på Twitter, at han ikke vil møde op til det planlagte arrangement i London i næste måned, fordi han ikke bryder sig om beliggenheden og prisen for den nye amerikanske ambassade i London.

»Grunden til, at jeg har aflyst mit besøg i London, er, at jeg ikke er en stor fan af, at Obama-regeringen solgte den måske bedst placerede og fineste ambassade i London for "peaunuts" - bare for at bygge en ny en på et forkert sted for 1,2 milliarder dollar,« skriver han.

»Skidt aftale. Og jeg siger nej til at klippe snore over der.«

Det var i øvrigt ikke Obama-regeringen, der besluttede den nye ambassade. Det skete under tidligere præsident George W. Bush.

Det har hele tiden stået klart, at Trump ikke ville få nogen hjertelig velkomst i London.

Mange har kunnet se for sig hundredtusinder af mennesker demonstrere i byens gader, der nærmest vil blæse præsidenten ud af byen på grund af hans syn på sorte, latinoer, indvandrere, nynazister og en lang række andre sager.

»Dette er en mand, som har promoveret had og propaganda fra en ultrahøjreorienteret organisation i dette land - Britain First,« lyder det fra Chuka Umunna fra partiet Labour.

Trump videresendte sidste år et tweet fra Britain First, en stærkt berygtet racistisk organisation. Her hævdes det, at indvandrere er voldelige og hævngerrige.

»Store protester, hvis han kom for at klippe snore,« lyder det fra Labours Stephen Doughty.

Premierminister Theresa May bekræftede så sent som 7. januar, at der stadig planlægges et statsbesøg for Trump. Hun inviterede ham, da hun som en af de første regeringsledere besøge den nyindsatte præsident sidste år.

Men forholdet mellem de to led skade, da Trump videresendte tweetet fra Britain First i november. Hun kritiserede ham, og det blev mødt med et vredt svar fra Det Hvide Hus.

/ritzau/AFP

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.