Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Trump åbner for statsborgerskab til unge drømmere om 10-12 år

Præsidentens udmelding signalerer et stort gennembrud, vurderer den republikanske senator Lindsey Graham.

At præsident Donald Trump åbner for at give unge under Daca-ordningen statsborgerskab om 10-12 år signalerer et stort gennembrud, vurderer den republikanske senator Lindsey Graham (i midten). Reuters/Aaron P. Bernstein
At præsident Donald Trump åbner for at give unge under Daca-ordningen statsborgerskab om 10-12 år signalerer et stort gennembrud, vurderer den republikanske senator Lindsey Graham (i midten). Reuters/Aaron P. Bernstein

Washington. USA's præsident, Donald Trump, er åben for konceptet om at give unge indvandrere under Daca-ordningen statsborgerskab i USA om 10-12 år.

Det siger han til journalister i Det Hvide Hus onsdag. Her forklarer han rammen for det lovforslag, han vil præsentere i næste uge vedrørende immigration.

Tidligere præsident Barack Obama indførte programmet Daca. Det omhandler unge indvandrere, som kom illegalt til USA som børn.

De risikerer at blive udvist, efter at den amerikanske regering i september sidste år ophævede Daca-ordningen, som lod dem blive i landet og studere eller arbejde i en periode.

Donald Trump gentager onsdag desuden sit valgløfte om at bygge en mur langs USA's grænse mod Mexico.

Han fortæller således, at han vil sætte 25 milliarder dollar - eller cirka 150 milliarder kroner - i en fond til at finansiere muren.

Det Hvide Hus oplyste tidligere onsdag, at det tror på, at både republikanere og demokrater i Kongressen vil støtte det nye lovforslag.

Det er blandt andet uenighed om Daca-programmet, der førte til, at det amerikanske statsapparat lukkede ned ved midnat mellem fredag og lørdag i sidste uge.

Donald Trump har givet sin justitsminister, Jeff Sessions, lov til at indstille Daca-programmet gældende fra marts.

Onsdag siger han dog til journalister, at han muligvis vil forlænge fristen, hvis ikke politikerne når til enighed om en aftale inden 5. marts.

Trump siger, at han vil tilbyde de såkaldte "drømmere" statsborgerskab om måske 10-12 år. Han tilføjer, at situationen med deres forældre, som er kommet til USA illegalt, er "vanskelig".

Udmeldingen fra præsidenten signalerer et stort gennembrud. Det vurderer den republikanske senator Lindsey Graham. Graham er er en af de førende politikere i forhandlingerne.

- Præsident Trumps støtte til en åbning for statsborgerskab vil hjælpe os til at sikre vores grænser bedre, mens vi arbejder mod at modernisere et ødelagt immigrationssystem, siger han.

- Med denne stærke udmelding fra præsident Trump er jeg sikker på, at vi nok skal finde en løsning på spørgsmålet om immigration, tilføjer senatoren.

I Trumps lovforslag indgår desuden fem milliarder dollar til grænsesikkerhed. Samtidig vil han begrænse familiesponsorering af immigranter samt visumlotteriet.

/ritzau/Reuters.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.