Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Truende rigsret forringer Brasiliens pressede økonomi

Dansk professor forventer, at Brasiliens præsident ender for en rigsret. Balladen skader en presset økonomi.

København: Den trængte økonomi i Brasilien forringes blot yderligere ved udsigten til, at landets præsident Dilma Rousseff efter al sandsynlighed ender for en rigsretssag.

Det siger Steen Fryba Christensen, professor ved Institut for Internationale Studier ved Aalborg Universitet.

- Så snart man har så alvorlig en usikkerhed omkring den politiske linje i et land, så går det ud over økonomien og i høj grad ud over statens troværdighed over for dets kreditorer.

- Det er allerede virkeligheden nu og er med til at få økonomien til at gå ret så alvorligt ned ad bakke, siger han.

Søndag stemte et stort flertal i underhuset for, at den brasilianske præsident skal stilles for en rigsret.

Det sker efter anklager om, at hun blandt andet skal have manipuleret med regeringens budget i forbindelse med valgkampen i 2014.

Engang i maj skal de 81 senatsmedlemmer af overhuset i den brasilianske kongres så også stemme om spørgsmålet.

Ved et simpelt flertal for en rigsretssag her vil Dilma Rousseff øjeblikkeligt blive suspenderet fra præsidentposten, som hun har bestridt siden 2010.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.