Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Tropenat rammer Norges nordspids usædvanlig tidligt i år

Det er 12 år siden, at Finnmark i det nordligste Norge, har oplevet en tropenat så tidligt på sæsonen.

Finnmark i Norge er nok mest kendt for kulde, men i år er tropenætterne kommet tidligt til regionen. Scanpix/Jonathan Nackstrand
Finnmark i Norge er nok mest kendt for kulde, men i år er tropenætterne kommet tidligt til regionen. Scanpix/Jonathan Nackstrand

Nuvsvåg. Tropenætterne har ramt det nordligste Norge usædvanlig tidligt i år, oplyser det meteorologiske institut i landet.

Natten til søndag var den første nat i år med en temperatur over 20 grader celsius i Finnmark. En tropenat defineres ved, at temperaturen ikke går under 20 grader i løbet af et døgn.

Ifølge vejrsiden Vær og Vind er det den tidligste tropenat i Finnmark i 12 år.

Det lune vejr er målt både ved Makkaur fyr i Øst-Finnmark og ved Nuvsvåg i Loppa i Vest-Finnmark.

Da temperaturen var lavest i nat, var den henholdsvis 20 grader og 20,1 grader de to steder.

Søndag morgen blev der ifølge avisen Nordlys målt 23 grader i Øst-Finnmark.

- Det er vældig varmt i Finnmark, og specielt i øst nyder de et vældig godt vejr lige nu, siger meteorolog Kristen Gislefoss til avisen.

Meteorologen siger, at varmen fortsætter. Dog ventes regnbyger i løbet af dagen.

Finnmark ligger omkring 1350 kilometer nordøst for den norske hovedstad, Oslo. Det er det nordligst beliggende fylke i Norge og det nordligste på det europæiske fastland.

/ritzau/NTB

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.