Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Trodsigt Iran gennemfører manøvrer med missiler

Revolutionsgarde vil trods advarsler anvende kortrækkende raketter med en rækkevidde på op til 75 kilometer.

Et medlem af den iranske Revolutionære Garde inspicerer et missil i marts sidste år.
Et medlem af den iranske Revolutionære Garde inspicerer et missil i marts sidste år.

Irans Revolutionsgarden vil ved en militær manøvre lørdag trodse USA's advarsler og anvende ballistiske missiler ved øvelserne.

Revolutionsgardens nyhedshjemmeside oplyser, at militære øvelser i det nordøstlige provins Semnan har til formål at demonstrere deres "fuldstændige parathed til at imødegå trusler" og "ydmygende sanktioner" fra USA.

- Forskellige typer af radar- og missilsystemer og kommando- og kontrolcentre samt cyberkrigs-systemer, som er fremstillet i Iran, vil blive taget i anvendelse under denne manøvre, hedder det.

En liste over missilerne viser, at der er tale om kortrækkende raketter med en rækkevidde på op til 75 kilometer.

USA indførte fredag en række nye restriktioner, som rammer 13 personer og 12 organisationer i Iran. Det sker som følge af nye missiltest, som Iran har udført.

De nye sanktioner kolliderer dog ikke med de aftaler, der blev indgået under Barack Obamas regeringstid. En række sanktioner mod Iran blev fjernet som følge af en aftale om landets atomprogram.

USA's linje støttes af Tyskland.

- Irans test af et ballistisk missil i weekenden er i strid med en vedtaget FN-resolution, siger den tyske udenrigsminister, Sigmar Gabriel.

USA har en lang historie med sanktioner mod Iran. Siden den islamiske revolution i 1979 har amerikanerne straffet Iran på forskellig vis.

Iran har fredag aften svaret igen. USA's sanktioner er i strid med FN-resolution 2231, hedder det i en meddelelse fra udenrigsministeriet i Teheran.

Den nyudnævnte amerikanske forsvarsminister, James Mattis, siger lørdag, at Iran støtter terrorisme.

- Når det kommer til Iran, så er der tale om verdens største statssponsor af terrorisme, siger forsvarsministeren.

Mattis slår samtidig fast, at USA ikke har planer om at sætte flere styrker ind i Mellemøsten som modsvar til Irans missiltest.

- Det hjælper ikke noget at ignorere det. Det hjælper ikke at afvise det, men omvendt ser jeg heller ingen grund til at øge det antal af styrker, vi har i Mellemøsten lige nu, siger han.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.