Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Trods våbenhvile blev 80 civile dræbt i Yemen i december

Mindst 81 civile mistede livet, mens 109 blev såret i kampe i Yemen i løbet af sidste måned, rapporterer FN.

En våbenhvile i Yemen faldt fra hinanden i løbet af december, og det er blandt andet gået ud over civile yemenitter.

Ifølge en rapport fra FN blev mindst 81 civile dræbt i kampene, mens 109 mennesker blev såret, skriver dpa tirsdag.

Midt på måneden trådte en våbenhvile i kraft, men den nåede knap at blive en realitet, før den reelt var sat ud af spillet igen.

62 af de civile er ifølge FN blevet dræbt i luftangreb udført af den saudiarabisk-ledede koalition, der bekæmper Houthi-oprørere i Yemen.

Siden marts, hvor koalitionen begyndte at bombe, og frem til slutningen af december har 2975 civile mennesker mistet livet, meddeler FN. Flere end 5300 personer er blevet såret i konflikten.

FN oplyser videre, at der er meldinger om brug af klyngebomber kastet fra koalitionens fly.

Konflikten i Yemen var ved at koste præsident Abd Rabu Mansour Hadi, der bliver støttet af Saudi-Arabien, livet. Han overlevede et selvmordsangreb mod sin regeringskonvoj i havnebyen Aden tirsdag.

Den saudiarabisk-ledede koalition annoncerede lørdag, at december måneds våbenhvile vil ophøre lørdag.

Siden den blev indgået 15. december, er den gentagne gange blevet overtrådt af begge parter, skriver SPA, det statslige nyhedsbureau, på det sociale medie Twitter.

- Lederskabet af koalitionen, som støtter legitimitet i Yemen, annoncerer slutningen på våbenhvilen i Yemen fra klokken 14, lød det ifølge nyhedsbureauet AFP.

Houthi-oprørene, som modtager opbakning fra Iran, har gentagne gange fortsat med at "bombe beboere og dræbe og tilbageholde yemenitiske oprørere i byer, som er under deres kontrol", lød det videre fra koalitionen, der dog fortsat er opsat på at skabe "passende omstændigheder for at finde en fredelig løsning i Yemen".

Oprørerne har intensiveret raketangreb over den saudiske grænse i de seneste dage, hvilket har fået koalitionen til at true med alvorlige repressalier.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.