Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Trods massiv indsats: EU er stadig presset

Frontex’ tal for presset på EUs ydre grænser viste fredag et markant samlet fald i 2016. Tallene viste dog også en ny rekord på ruten over Middelhavet mod Italien, og samtidig betyder et efterslæb i asylbehandlingen fra 2015, at asylsystemerne er under pres, ikke mindst i Tyskland. Men hvad er op og ned i asyltallene, og hvad betyder det for mulighederne for at forlænge grænsekontrollen?

Antallet af migranter, der krydsede EUs ydre grænser, faldt markant i 2016, men ikke på ruten over Middelhavet mod Italien, hvor rekordmange ankom i 2016. Netop den manglende kontrol med den ydre grænse, og et massivt asylpres på Tyskland betyder, at Danmark og fire andre lande måske får grønt lys til at forlænge den midlertidige grænsekontrol af EU-Kommissionen. Her ses kontrol ved grænseovergangen ved Kruså. Foto: Claus Fisker/Scanpix 2016.
Antallet af migranter, der krydsede EUs ydre grænser, faldt markant i 2016, men ikke på ruten over Middelhavet mod Italien, hvor rekordmange ankom i 2016. Netop den manglende kontrol med den ydre grænse, og et massivt asylpres på Tyskland betyder, at Danmark og fire andre lande måske får grønt lys til at forlænge den midlertidige grænsekontrol af EU-Kommissionen. Her ses kontrol ved grænseovergangen ved Kruså. Foto: Claus Fisker/Scanpix 2016.

Virker Tyrkiet-aftalen overhovedet?

Lukningen af den såkaldte Balkan-rute og EUs flygtningeaftale med Tyrkiet, der blev indgået i marts 2016, har i den grad haft en effekt på strømmen af flygtninge og migranter mod EU. Siden marts er der kommet godt 30.000 via Tyrkiet til Grækenland mod flere end 800.000 i den samme periode året før. Det er en reduktion på mere end 95 procent. Det er også hovedforklaringen på, at den samlede strøm af flygtninge og migranter over Middelhavet er faldet til 364.000 fra over en million i 2015, på trods af at ruten mod Italien satte ny rekord i 2016 med 181.000 ankomne.

Tyrkiet-aftalen er dog skrøbelig, fordi forholdet mellem EU og Tyrkiet har været i kulkælderen siden sommerens kupforsøg i Tyrkiet og de efterfølgende udrensninger blandt styrets kritikere, som EU har kritiseret skarpt. Foreløbigt holder aftalen dog, og den er så vigtig for EU-landene, at man nøjes med kritik af udviklingen i Tyrkiet, men holder fast i såvel optagelsesforhandlinger samt forhandlinger om visumfrihed.

Hvorfor var der så næsten lige så mange officielle asylansøgere i EU i 2016 som i 2015?

Eurostats tal over de officielle asylansøgninger i EU viser et næsten uændret niveau på over en million i de første ti måneder af 2016 trods faldet i antallet af flygtninge og migranter, som krydser EUs ydre grænser, og det kan umiddelbart undre.

Forklaringen er, at asylsystemerne nærmest braste sammen under presset i efteråret 2015 i flere lande, herunder i Tyskland, som er den suverænt største destination for asylansøgere i EU - selv i forhold til antallet af indbyggere er det nu Tyskland, der er under det største asylpres.

Der har derfor været et betydeligt efterslæb, som alene i Tyskland tæller flere end 400.000, der kom til Tyskland i 2015, men først har fået officiel status som asylansøgere, der tæller med hos Eurostat, i 2016.

Ses der på antallet af nyankomne asylansøgere i Tyskland i 2016, så har den seneste opgørelse fra januar-november netop rundet 300.000, mens antallet, der har fået officiel status som asylansøgere, har rundet 700.000 i 2016. Siden Tyrkiet-aftalen har antallet af nyankomne været under 20.000 hver måned, hvilket er en af årsagerne til, at kansler Angela Merkel mener, at Tyrkiet-aftalen er helt afgørende.

Det samlede antal asylansøgere i EU i 2015 og 2016 ser ud til at komme i nærheden af 2,5 millioner, hvilket er op mod en halv million flere, end der er noteret ved grænserne. En del er personer, der har søgt asyl i flere lande, uden at det er opdaget eller registreret i statistikkerne endnu, men et ukendt antal er personer, som sandsynligvis kom uregistreret ind i EU i 2015, hvor kontrollen med de ydre grænser var yderst mangelfuld.

Det europæiske politisamarbejde Europol har påpeget, at Tyrkiet-aftalen har hjulpet til at lukke dette hul, men at menneskesmuglere stadig forsøger at smugle folk ind i EU ad nye alternative ruter.

Artiklen fortsætter under grafikken

Hvorfor er der så stort et efterslæb med registreringen i Tyskland?

Idet man krydser grænsen og ønsker at søge asyl, så registreres man i det såkaldte EASY-system som en person, der ønsker asyl i Tyskland. Herefter kommer man i et midlertidigt modtagecenter, mens ens identitet og nationalitet tjekkes, og derefter venter så en fordeling til de forskellige tyske delstater, som efter en bestemt nøgle skal tage et særligt antal, ligesom nationalitet spiller en rolle i fordelingen.

Først herefter kommer man i det, som tyskerne kalder “kernedatasystemet” og tæller som officiel asylansøger, og der kan gå op til flere måneder. I slutningen af september 2016 meddelte den tyske indenrigsminister, Thomas de Maizière, at 820.000 af de 890.000 asylansøgere, der kom til Tyskland i 2015, nu var officielt registreret i “kernedatasystemet”.

Det har dermed næsten taget Tyskland et år at indhente efterslæbet med den officielle registrering, og der er stadig store problemer med at få behandlet de ekstremt mange asylansøgninger. Over en halv million venter stadig på afgørelse, og der er indgivet flere end 7.000 klager over den langsomme sagsbehandling.

Hvorfor er der ikke styr på de ydre grænser endnu?

Mens der er kommet bedre kontrol med grænserne på EUs østlige flanke, står porten fortsat åben på ruten fra de nordafrikanske lande, især Libyen, mod Italien, hvor 181.000 ankom i 2016. Og der er vel at mærke især tale om migranter fra vest- og østafrikanske lande, hvorfra et klart flertal får afvist deres asylansøgning og skal sendes hjem igen.

Ruten er svær at lukke ned, fordi alle, der reddes, sejles til Italien, enten af EUs operation Sophia eller af humanitære organisationer, der også sejler rundt for at samle migranter op i Middelhavet.

Ca. 90 procent stævner ud fra det voldshærgede Libyen, hvor der ikke er en regering med kontrol over landet, som man kan indgå en aftale med à la Tyrkiet-aftalen. I første omgang forsøger EU to ting: At træne og opbygge en libysk kystvagt, som selv kan patruljere og stoppe både i at stævne ud. Samt at lave partnerskabsaftaler med oprindelses- og transitlandene i Afrika, der skal forhindre de mange migranter i overhovedet at nå til Libyen.

Der er små fremskridt, men lande som Danmark, Tyskland og Østrig har søsat den idé, at man i stedet bør satse på at lave aftaler med eksempelvis Egypten, der minder om Tyrkiet-aftalen, så de opsamlede migranter kan sejles dertil og få behandlet deres EU-asylsag uden for europæisk jord.

Det ville dog kræve, at Egypten kan overtales, ligesom der er en masse juridiske problemer - det er slet ikke muligt med den nuværende EU-lovgivning - og en række andre EU-lande frygter desuden, at den type asylcentre uden for Europa vil tiltrække endnu flere, som vil søge asyl i Europa. Det har med andre ord som minimum halvlange udsigter.

Hvad betyder det for grænsekontrollen?

Netop den manglende kontrol med de ydre grænser har været et hovedargument for den midlertidige grænsekontrol, som Danmark, Sverige, Tyskland, Østrig og Schengen-landet Norge har fået grønt lys af EU-Kommissionen til at indføre. Den mulighed gælder foreløbigt til den 12. februar.

Den østrigske regering har sagt, at den vil forlænge grænsekontrollen, uanset hvad EU-Kommissionen siger, og de fire øvrige lande ønsker også at forlænge grænsekontrollen.

EU-Kommissionen har hidtil vist sig meget fleksibel i fortolkningen af Schengen-reglernes mulighed for midlertidig grænsekontrol - ikke mindst fordi Tyskland er så presset.

I forbindelse med det seneste grønne lys for en forlængelse tilbage i november argumenterede de fem lande - med Tyskland som pennefører - ikke mindst for, at terrortruslen også nødvendiggør grænsekontrol. Og efter terrorangrebet i Berlin, hvor den formodede gerningsmand var en afvist asylansøger, vil det argument blive svært at afvise for EU-Kommissionen, og det taler for grønt lys for en forlængelse.

Om grænsekontrol så også begrænser antallet af asylansøgere, er til diskussion. Tyskland indførte midlertidig grænsekontrol i september 2015, men det var først med lukningen af Balkan-ruten og Tyrkiet-aftalen i marts 2016, at antallet af nyankomne asylansøgere til Tyskland begyndte at falde mærkbart. I Danmark mener regeringen dog, at det er en medvirkende årsag til antallet af asylansøgere i de første 11 måneder af 2016 blev reduceret til 6.000 fra 21.000 i 2015.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.