Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Tre teenagere løsladt i Australien efter terrormistanke

Tre af de fem unge mænd, der er blevet anholdt under en antiterroraktion i Australien, er blevet løsladt igen.

AUSTRALIEN: Politiet i Australien anholdt lørdag i alt fem unge mænd under en større antiterroraktion.

Tre af de fem, der alle er mellem 18 og 19 år, er nu blevet løsladt, »indtil yderligere undersøgelser er foretaget«, oplyser Australiens føderale politi ifølge CNN søndag morgen dansk tid. To af de unge mænd er fortsat i politiets varetægt.

Mændene er angiveligt inspireret af terrorgruppen Islamisk Stat (IS) og var i gang med at planlægge et større terrorangreb i Melbourne. Målet var efter alt at dømme en større mindehøjtidelighed, der finder sted i den kommende uge, hvor Australien markerer hundredåret for australske og newzealandske styrkers landsætning i Tyrkiet under Første Verdenskrig.

»Nogle af de beviser, vi har indsamlet, og nogle andre oplysninger har givet os det indtryk, at det her var inspireret af ISIS (et andet navn for Islamisk Stat, red.),« siger vicepolitikommissær Neil Gaughan fra det føderale politi ifølge CNN.

Den ene af de anholdte, en 18-årig mand, er sigtet for at planlægge terror. Den anden anholdte, en 19-årig mand, har endnu ikke været for en dommer, rapporterer CNN.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.