Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Tre scenarier for Grækenland – og for Europa

Weekendens valg i Grækenland er afgørende både for grækerne og Europa.

Grækerne holder vejret frem til det meget afgørende parlamentsvalg søndag.
Grækerne holder vejret frem til det meget afgørende parlamentsvalg søndag.

Den venstreradikale bevægelses Syrizas partileder, Alexis Tsipras, som har lagt op til en voldsom konfrontation med den europæiske sparepolitik, kan blive Grækenlands næste premierminister ved det græske valg denne weekend. Berlingske har kigget på tre forskellige scenarier efter valget.

1. Kompromis efter Syriza-sejr

Det store spørgsmål er, hvor kompromisløs eller kompromissøgende Alexis Tsipras bliver, hvis Syriza vinder det græske valg, som meningsmålingerne peger på.

Mens tonen over for den europæiske sparepolitik og den politiske elite i Grækenland er nådesløs, har Tsipras gennem januar forklaret Syrizas politik i en række store internationale aviser. Her har han lagt op til at søge et kompromis omkring en ny vej for Grækenland og Europa, der holder Grækenland i både EU og euroen, men dog fortsat kræver eftergivelse af store dele af den enorme græske gæld.

I EUs centrale organer i Bruxelles er man så småt ved at indstille sig på, at Tsipras kan blive Grækenlands kommende premierminister, og det diskuteres, hvad man kan gøre omkring den græske gæld. I alt har Grækenland lånt 240 milliarder euro fra EU, Den Europæiske Centralbank og Den Internationale Valutafond (IMF), som til sammen kaldes »trojkaen«. Lånene er blevet fulgt af massive spare- og reformkrav, der har medført fyringer, lønnedgang, dårligere pensioner og højere skatter for rigtig mange grækere.

Det er disse krav og den voldsomme arbejdsløshed, som Tsipras har lovet at gøre op med, samtidig med gældslettelsen. Det bliver ikke let, men i Bruxelles diskuterer man nu muligheden for en markant forlængelse af lånene – så langt som til 2050 – samtidig med at renteniveauet holdes så lavt, at Grækenland får mulighed for at rejse sig økonomisk.

2. Konfrontation efter Syriza-sejr

Trods intentioner om at finde et kompromis, er der fortsat alenlangt mellem udmeldingerne fra Alexis Tsipras på den ene side og udmeldingerne fra lande som Tyskland og Finland samt Den Internationale Valutafond (IMF) på den anden side.

I Tyskland er holdningen hos såvel kansler Angela Merkel som i den brede offentlighed, at tyskerne allerede har hjulpet Grækenland rigeligt ved i flere omgange at stille lån til rådighed, som det er uvist, om Grækenland nogensinde kan betale tilbage.

Også den finske premierminister, Alexander Stubb, har afvist enhver form for eftergivelse af græsk gæld, og heller ikke IMF er begejstret for ideen, fordi det vil være ødelæggende for tilliden i markedet at bryde låneaftaler.

Allerede til marts skal Grækenland betale noget af sin gæld tilbage, og Tsipras har lovet at betale, men hvis parterne ikke nærmer sig hinanden i løbet af februar, vil nervøsiteten på finansmarkederne stige. Frygten er, at Grækenland kan kaste euroen ud i en ny stor krise ved at skabe tvivl om gældsbetalinger og sammenholdet blandt eurolandene.

Sikkerhedsnettet under euroen er i dag bedre end for fire år siden, så bekymringen i Bruxelles går i lige så høj grad på den »politiske smittefare«. Ikke mindst kigges der nervøst mod Spanien, hvor Syrizas »søsterparti« Podemos ligeledes står til et kanonvalg senere på året, der kan sende endnu større chokbølger gennem Europa.

3. Nyt Demokrati genvinder magten

Syriza fører op til valget meningsmålingerne med omkring 31 procent af stemmerne mod det konservative regeringsparti Nyt Demokratis ca. 27 procent, og forspringet har været relativt konstant gennem flere uger.

Premierminister Antonis Samaras har brugt enhver lejlighed til at understrege, at en sejr til Syriza vil føre til bankerot i Grækenland og landets exit fra euroen. Samaras indså i efteråret, at det var politisk selvmord at forblive i trojkaens kløer. Han annoncerede derfor til trojkaens og finansmarkedernes store forbløffelse, at Grækenland i 2015 var klar til at stå på egne ben. Uden nye redningslån – og uden nye sparekrav. Der skal stadig et mindre mirakel til for at indhente Syriza og Tsipras, men skulle det lykkes, vil det give stor lettelse i såvel Bruxelles som på finansmarkederne.

Trojkaens dage synes talte på den ene måde eller den anden. EUs franske økonomikommissær, Pierre Moscovici, konstaterede således mandag, at trojkaen bør erstattes af en mere »demokratisk legitim« struktur.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.