Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Tre personer er anholdt i sag om drab på Kim Jong-uns halvbror

Malaysisk politi har anholdt endnu en mistænkt i forbindelse med giftdrabet på Kim Jong-nam.

Efterforskningen af det spektakulære drab på halvbroren til Nordkoreas leder, Kim Jong-un, har ført til anholdelse af endnu en mistænkt.
Efterforskningen af det spektakulære drab på halvbroren til Nordkoreas leder, Kim Jong-un, har ført til anholdelse af endnu en mistænkt.

Efterforskningen af det spektakulære drab på halvbroren til Nordkoreas leder, Kim Jong-un, har ført til anholdelse af endnu en mistænkt.

Det oplyser Abdul Samah, der er talsmand for politiet i Malaysia.

Halvbroren, den 45-årige Kim Jong-nam, var på vej til det kinesiske spillemekka Macau, da han angiveligt blev angrebet af en eller to kvinder i den internationale lufthavn i Malaysias hovedstad, Kuala Lumpur.

Tidligere er to kvinder anholdt hver for sig af politiet i Malaysia. De havde ifølge myndighederne i Malaysia henholdsvis vietnamesiske og indonesiske papirer på sig.

Myndighederne mener, at den tredje, der er anholdt, er kæreste med en af de to anholdte kvinder.

Ifølge talsmanden har manden været i politiets varetægt siden onsdag aften lokal tid. Siden har han givet politiet oplysninger, der har ført til anholdelsen af sin kæreste.

Tidligere har myndighederne oplyst, at kvinderne havde stukket Kim Jong-nam med giftnåle.

Men der er også meldinger om, at de to kvinder sprøjtede en hurtigtvirkende giftig væske - eller placerede et klæde vædet med gift - i ansigtet på ham, da han ventede på at boarde et fly mandag lokal tid.

Kim Jong-nam henvendte sig til personalet på grund af stærke smerter.

Personalet sørgede for, at han kom under medicinsk behandling i lufthavnen. En ambulance blev tilkaldt, men han døde på vej til hospitalet.

Inden nåede Kim Jong-nam at oplyse, at han havde en fornemmelse af, at nogle havde grebet hans ansigt bagfra.

- Vi ved ikke, om der var et klæde eller nåle, sagde Fadzil Ahmat, en af politiets efterforskere, tirsdag.

- Han følte sig svimmel, tilføjede han.

Kilder fra både den sydkoreanske og amerikanske regering mener, at de to kvinder, der omtales som "agenter", udførte drabet på vegne af Nordkorea.

Malaysia er blandt de få lande, som har et nogenlunde venskabeligt forhold til det isolerede Nordkorea.

Trods protester fra styret i Nordkorea er myndighederne i Malaysia indstillet på at foretage en obduktion af Kim Jong-nam.

Kim Jong-nam var for mange år siden udset til at gå i sin far, Kim Jong-ils, fodspor, men han faldt i unåde og har i årevis været i eksil.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.