Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Tre mistænkte militante anholdt efter Jakarta-angreb

Politiet har anholdt tre mænd efter torsdagens angreb i Jakarta. De mistænkes for at planlægge et nyt angreb.

Dagen efter et angreb i Indonesiens hovedstad, Jakarta, har indonesisk politi anholdt tre formodede militante i en razzia. Det oplyser landets minister for sikkerhed, Luhut Pandjaitan, ifølge nyhedsbureauet Reuters. Syv mennesker mistede livet i angrebet.

De tre mænd blev anholdt tidligt fredag morgen i et hus i byen Depok lige syd for Jakarta. De mistænkes for at planlægge et nyt angreb, oplyser ministeren.

Politichefen i Depok beskriver over for Metro TV de tre mænd som henholdsvis en prædikant, en våbenekspert og en bombemager. Han fortæller også, at mændene ikke er knyttet til torsdagens angreb, som Islamisk Stat (IS) har taget skylden for.

En talsmand for politiet i Indonesien oplyser til Reuters, at politiet vil udføre flere razziaer på tværs af landet den kommende tid.

Samtidig fortæller sikkerhedsminister Luhut Pandjaitan, at hans kontor samarbejder med parlamentet om at få ændret lovgivningen, så forebyggende anholdelser bliver tilladte.

Islamisk Stat har påtaget sig skylden for de seks eksplosioner i Jakarta torsdag og siger, at angrebet var målrettet indonesiske sikkerhedsstyrker og udenlandske borgere.

Indonesisk politi har efterfølgende bekræftet, at det er den militante gruppe, der står bag.

To civile - en indoneser og en mand med canadisk-algerisk statsborgerskab - samt fem formodede gerningsmænd blev dræbt under angrebet. 24 mennesker blev såret, herunder en østriger, en tysker og en hollænder.

To af gerningsmændene var selvmordsbombere. De andre tre blev skudt og dræbt af politiet.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.