Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Tre maskerede mænd jages i Sydsverige: Mand dræbt foran skoleelever

En mand er torsdag morgen blevet dræbt af skud i Göteborg i Sverige. Svensk politi jager nu tre maskerede mænd, som mistænkes for at stå bag.

Svensk politi jagter tre mistænkte efter drab i et område med både butikker og boliger.
Svensk politi jagter tre mistænkte efter drab i et område med både butikker og boliger.

Med adskillige skud blev en mand dræbt i den svenske kystby Göteborg torsdag morgen. Manden sad i sin bil i Lövgärdet i Göteborg, da skudsalven blev rettet mod ham.

Tre maskerede mænd er set flygte fra stedet i en personbil, og svensk politi har derfor indledt en større aktion i jagten på de formodede gerningsmænd.

»Det er en lille blå bil, som i al hast forlod stedet. Der sad en fører i bilen, mens to andre personer var aktive på stedet,« siger talsperson for Göteborg Politi Christer Fuxborg til Bergens Tidende.

Der er ifølge Göteborgs-Posten tale om en Renault Clio i metallic blå. Bilen har noget tapet for flere af ruderne, og den kører formentligt på falske nummerplader.

Oplysningerne om de tre mænd kommer fra flere vidner, der var til stede i området kort før kl. 9, da hændelsen skulle være sket.

Blandt andet flere skoleelever fra Lövgärdeskolan – angiveligt i alderen 4-9 år – der ligger lige op ad gerningsstedet. Som konsekvens af episoden og jagten på gerningsmændene holdes eleverne bag aflåste døre i dag, oplyser skolen til SVT.

Den dræbtes identiet er endnu ikke bekræftet, men der er ifølge flere svenske medier tale om en mand i 30’erne, der boede i området.

Morgenens skyderi er det første skyderi i år, der koster menneskeliv, men byen har – ligesom flere andre svenske byer – været ramt af stigende uroligheder og øget kriminalitet de senere år.

Sidste år blev seks personer således dræbt af skud i Göteborg. Et af drabene fandt netop sted i Lövgärdet i slutningen af oktober sidste år, hvor en 25-årig mand blev dræbt.

Politiet ved på nuværende tidspunkt ikke, om dagens skudepisode har relation til tidligere skyderier i byen, skriver flere svenske medier.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.