Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Tre kvæstet efter knivangreb mod buspassagerer i Israel

Tre mennesker er alvorligt kvæstet, efter en ung palæstinensisk mand onsdag morgen gik til angreb med en kniv på mindst ti passagerer i en bus i den israelske storby Tel Aviv.

ISRAEL: Tre mennesker er hårdt kvæstet, efter en 23-årig palæstinensisk mand fra Tulkarem på Vestbredden onsdag morgen i myldretiden stak mindst ti passagerer med en kniv i en bus i den israelske storby Tel Aviv. Det rapporterer The Europe Israel Press Association.

Under angrebet lykkedes det buschaufføren at råbe om hjælp over radioen.

»Hjælp mig. Jeg er blevet alvorligt såret, jeg er blevet stukket med en kniv over hele kroppen. Han har stukket mine passagerer (...). Hvis der sker noget med mig, så pas på mine børn,« sagde chaufføren over radioen ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Gerningsmanden forsøgte i første omgang at flygte fra stedet, men da han trådte ud af bussen, blev han skudt i benet og fanget af et medlem af sikkerhedsstyrkerne.

Israelsk politi betegner ifølge CNN angrebet som en terroraktion.

Samtidig kalder Izzat al-Risheq, et medlem af det palæstinensiske, islamistiske parti Hamas, der kontrollerer Gazastriben, angrebet for en »heroisk handling«:

»Angrebet udført i morges (onsdag morgen, red.) er en modig og heroisk handling og en naturlig reaktion på besættelsens forbrydelser og terrorismen mod det palæstinensiske folk,« siger Hamas-medlemmet ifølge The Europe Israel Press Association.

Ifølge Reuters er angrebet det første palæstinensiske angreb rapporteret i Israels kommercielle hovedstad, siden en soldat blev stukket ihjel for to måneder siden.

Angrebet fandt sted på buslinje 40 på Menachem Begin Road, der er en stor færdselsåre i Tel Aviv.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.