Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Tre gange livstid for drab på israelske teenagere

Lederen af den palæstinensiske gruppe, der bortførte og dræbte tre israelske drenge i juni, er blevet idømt tre livstidsdomme.

En palæstinensisk mand er tirsdag blevet idømt tre gange fængsel på livstid for planlægning og finansiering af bortførelsen og drabet på tre israelske teenagedrenge på Vestbredden.

Drabene udløste sidste år en blodig konflikt mellem Israel og Hamas, hvor mere end 2.000 mennesker blev dræbt, primært civile i Gaza.

Dommen over Hussam Kawasme faldt ved en israelsk militærdomstol, skriver The Jerusalem Post.

Kawasme blev anholdt i juli sidste år, og i sidste uge blev han fundet skyldig baseret. Han har blandt andet erkendt, at han fik penge fra Hamas, at han købte våben og gav dem til sine medskyldige, samt at han skjulte ofrenes lig og forsøgte at slette beviser.

Anklageren udtalte under retsmødet, at Kawasme ikke anså teenagedrengene som mennesker, men dræbte dem, fordi de var jøder. Kawasme talte ikke selv under retsmødet.

Han har tidligere siddet i israelsk fængsel fra 1995 til 2002 for at hjælpe Hamas med at udføre bombeangreb, og også to af hans brødre er i øjeblikket fængslet for terrorhandlinger mod Israel.

Ved retssagen talte en af de dræbtes far. Han beskrev sin 16-årige søn som en dygtig elev, der havde mange interesser og var hjælpsom over for sine søskende.

I 18 dage efter bortførelsen kunne ingen kunne få svar på de tre drenges skæbne. De blev efter en massiv eftersøgning fundet 30. juni på en mark nær Hebron.

Kawasmes to medsammensvorne blev dræbt 23. september i ildkamp med israelske tropper, da de blev forsøgt anholdt ved en aktion i Hebron.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.