Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Tre anholdt i South Manchester efter bombeangreb

En 23-årig mand var den første anholdte i forbindelse med mandagens bombeangreb i Manchester.

Efterforskning er fortsat igangværende. Her befinder politiet sig på gaden hvor selvmordsbomberen, Salman Abedi angiveligt skulle have været bosat inden angrebet.
Efterforskning er fortsat igangværende. Her befinder politiet sig på gaden hvor selvmordsbomberen, Salman Abedi angiveligt skulle have været bosat inden angrebet.

Tre personer er anholdt i den sydlige del af Manchester efter mandagens bombeangreb, rapporterer tv-kanalen Channel 4.

»Tre mænd er anholdt, efter politiet gennemførte ransagninger i South Manchester i forbindelse med den igangværende efterforskning af mandag aftens forfærdende angreb på Manchester Arena,« hedder det i en erklæring fra politiet.

Flere britiske medier fortalte tirsdag, at politiet gennemførte razziaer i et eller flere huse i South Manchester.

En 23-årig mand er tidligere anholdt i forbindelse med bombeangrebet på Manchester Arena, der kostede 22 mennesker livet.

Ifølge BBC er den ene af de fire anholdte bror til bombemanden.

Indenrigsminister Amber Rudd sagde tidligere onsdag, at Abedi sandsynligvis ikke handlede på egen hånd.

Islamisk Stat (IS) påtog sig tirsdag gennem de sociale medier skylden for bombeangrebet.

Men de britiske myndigheder har foreløbig ikke bekræftet, at angrebet var en forbrydelse begået af IS.

Abedi var født i Storbritannien og boede i Manchester. Forældrene stammede fra Libyen.

Rudd bekræfter oplysninger i de britiske medier om, at Abedi for nylig var vendt hjem fra Libyen.

Den franske indenrigsminister, Gerard Collomb, siger til tv-kanalen BFMTV, at Abedi formentlig også har været i Syrien. Han siger, at han har oplysningen fra den britiske efterretningstjeneste.

»I dag ved vi kun, hvad de britiske efterforskere har fortalt os. At en britisk person af libysk herkomst pludselig efter en rejse til Libyen og formentlig Syrien bliver radikaliseret og beslutter at udføre dette angreb,« siger han.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.