Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Toprådgivere forlader USA's udenrigsministerium

Chefen for det amerikanske grænsepoliti og en række ansatte i USA's udenrigsministerium forlader deres poster.

Mindst fire højt placerede embedsmænd i USA's udenrigsministerium forlader deres job i denne uge og lader dermed vigtige poster stå tomme i administrationen.

Det oplyser højtstående kilder i ministeriet til Reuters og Washington Post.

Avisen skriver, at det er en del af en "masseflugt af højtstående embedsmænd i udenrigstjenesten, der ikke vil blive i Trump-æraen".

Men en højtstående embedsmand siger til Reuters, at det forholder sig knap så dramatisk.

- Det er ikke en masseprotest eller en opvisning i forargelse, siger den unavngivne kilde til Reuters.

Det er ikke ualmindeligt, at flere embedsmænd bliver skiftet ud eller selv vælger at stoppe i forbindelse med et præsidentskifte.

I en udtalelse fra udenrigsministeriet hedder det, at alle politisk udnævnte embedsmænd blev bedt om at indgive deres opsigelse. Det anmoder den afgående præsident Barack Obamas administration om i samarbejde med den nye præsident Donald Trumps team.

- Nogle vil fortsætte i Udenrigstjenesten i andre stillinger, andre træder tilbage af eget valg eller fordi de har nået tidsgrænsen for deres ansættelse, lyder det i en meddelelse, som talsmand Mark Toner læste op.

Også chefen for det amerikanske grænsepoliti, Mark Morgan, går af. Det skriver Reuters.

Det er ikke umiddelbart klart, om han selv har valgt at gå, eller om han er blevet fyret.

Hans afgang kommer dagen efter, at Trump underskrev et dekret om stramninger på indvandrerområdet.

Det indebærer at fortsætte planlægningen af den mur, som den nye præsident har lovet at bygge på grænsen mod Mexico.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.