Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Tonga erklærer undtagelsestilstand forud for superstorm

Prognoser viser, at cyklonen Gita vil ramme øen Tongatapu direkte. Der er risiko for massive ødelæggelser.

Det meteorologiske agentur i Fiji vurderer, at cyklonen Gita kan udvikle sig til en kategori fem-storm, inden den går i land i Tonga mandag aften lokal tid. Reuters/Handout/arkiv
Det meteorologiske agentur i Fiji vurderer, at cyklonen Gita kan udvikle sig til en kategori fem-storm, inden den går i land i Tonga mandag aften lokal tid. Reuters/Handout/arkiv

Nuku'alofa. Myndighederne i øriget Tonga har mandag erklæret undtagelsestilstand i hele landet. Det sker, fordi en voldsom cyklon, der truer med at udvikle sig til en kategori fem-storm, har kurs mod Stillehavs-landet.

Det oplyser fungerende premierminister Semisi Sika.

Den tropiske cyklon, der har fået navnet Gita, har allerede forårsaget store ødelæggelser i nabolandet Samoa. En tropisk cyklon er et lavtryk, der er dannet over varmt vand. Det resulterer ofte i store nedbør og kraftig storm.

Cyklonen er i færd med at samle kræfter, idet den nærmer sig Tonga. Det meteorologiske agentur i Fiji vurderer således, at Gita kan udvikle sig til en kategori fem-storm, inden den går i land i Tonga mandag aften lokal tid.

Gita befinder sig i øjeblikket nær Tongas mest folkerige ø, Tongatapu, og raser med vindstød på op til 275 kilometer i timen.

Vejrtjenesten på Tongatapu har advaret sine indbyggere om, at de skal forberede sig på "meget destruktive orkanvinde".

Gita ramte Samoa fredag nat og forårsagede voldsomme oversvømmelser og evakuering af omkring 200 mennesker. Samtidig var mange indbyggere uden strøm.

Chefmeteorolog ved vejrtjenesten i New Zealand Philip Duncan siger, at de nuværende prognoser viser, at Gita vil ramme Tongatapu direkte.

- Det er en meget alvorlig situation. Hovedstaden (Nuku'alofa, red.) ligger på Tongatapu, og der bor over 75.000 mennesker, siger han.

- Det er ret sjældent, at man ser, at den perfekte cirkel i midten af stormen rammer sådan en lille ø direkte, tilføjer han.

Ifølge Philip Duncan kan stormen forårsage enorme skader på Tongatapu.

Han nævner blandt andet vinde på 230 kilometer i timen og ti meter høje bølger.

Informationsministeriet i Tonga råder alle, som overvejer at søge ly i et af de mange evakueringscentre på tværs af landet, om at tage afsted tidligt. Ifølge ministeriet er det udelukket at bevæge sig uden for, når stormens øje passerer.

- Alle familier bør have et nødhjælpssæt i hjemmet, oplyser ministeriet.

Direktøren for det nationale vejrcenter i Tonga, Ofa Fa'anunu, advarer om, at Gita vil være en af de stærkeste cykloner, der nogensinde har ramt landet.

/ritzau/AFP

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.