Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Togulykke i Belgien: Én person er dræbt

Et tog på vej til Bruxelles er forulykket. En person er død og 27 andre kvæstet, heraf tre alvorligt.

Redningsmandskab og politi ved den forulykkede togvogn tæt ved byen Leuven. Reuters/Eric Vidal
Redningsmandskab og politi ved den forulykkede togvogn tæt ved byen Leuven. Reuters/Eric Vidal

Bruxelles. En person er omkommet og omkring 27 andre kvæstet i en togulykke i Belgien, oplyser redningsmandskab.

Tre af de kvæstede er kommet alvorligt til skade.

Toget havde netop forladt byen Leuven og var på vej til hovedstaden, Bruxelles, da en af togvognene væltede om på siden. Det meddeler Belgiens nationale togselskab, SNCB.

Billeder postet på internettet viser en vogn, der er væltet om på siden og gledet ned ad en lille forhøjning ved skinnerne.

Det er endnu uklart, hvad der forårsagede afsporingen af den ene togvogn.

Redningsmandskab siger ifølge nyhedsbureauet Reuters, at den omkomne person blev fundet under den væltede togvogn, som han var blevet mast ihjel af. Ofret var tilsyneladende ikke om bord på toget.

Der var i alt 84 mennesker med toget, oplyser redningsmandskab til den belgiske avis Le Soir. 14 af dem er kørt på hospitalet for at blive behandlet for deres kvæstelser, skriver avisen.

Efter ulykken, der skete omkring klokken 13.20, blev al togtrafik mellem Leuven og Bruxelles indstillet. Også nogle af togafgangene mod lufthavnen er aflyst.

Leuven ligger omkring 25 kilometer fra den belgiske hovedstad.

/ritzau/Reuters

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.