Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

To selvmordsbombere i Herat fik ikke adgang til moské

To selvmordsbombere dræbte mindst en og sårede otte andre ved angreb, som var planlagt anderledes.

To selvmordsbombere angreb søndag en shiamuslimsk moské i byen Herat i det vestlige Afghanistan og dræbte mindst en og sårede syv andre, oplyser det afghanske politi. Reuters/Mohammad Shoib
To selvmordsbombere angreb søndag en shiamuslimsk moské i byen Herat i det vestlige Afghanistan og dræbte mindst en og sårede syv andre, oplyser det afghanske politi. Reuters/Mohammad Shoib

To personer med selvmordsbomber angreb søndag en shiamuslimsk moské i byen Herat i det vestlige Afghanistan og dræbte mindst en og sårede otte andre, oplyser det afghanske politi.

Islamisk stat hævder i en erklæring at stå bag angrebet, som kommer efter et andet angreb i Kabul i sidste uge, som gruppen også hævder at stå bag.

I Kabul blev omkring 30 mennesker dræbt ved en shiamuslimsk moské under fejring af nytår.

En talsmand for politiet i Herat Aminullah Amin siger, at de to selvmordsbombere søndag forsøgte at trænge ind i moskéen, da sikkerhedsvagter åbnede ild mod dem.

Den ene af selvmordsbomberne blev dræbt, mens den anden fik udløst sit selvmordsbælte.

Herat er en af de mest velhavende byer i Afghanistan, men den er blevet rystet af voldelige angreb, men langt fra i samme omfang som hovedstaden Kabul.

En selvmordsbombe dræbte tidligere i denne uge mindst 33 mennesker og sårede 65 andre i Kabul.

FN siger, at op mod 2300 civile blev dræbt eller såret af selvmordsbomber eller andre angreb i Afghanistan i 2017. Det er flere end nogensinde før i den afghanske konflikt.

USA's præsident, Donald Trump, har gjort det klart, at han ønsker en mere målrettet handling mod Taliban efter flere blodige massakrer - blandt andet en bilbombe gemt i en ambulance i Kabul, som sidst i januar dræbte over 100 og sårede omkring 235.

/ritzau/AFP

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.