Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

To selvmordsbomber dræber mindst 25 på torv i Bagdad

To angribere detonerer bombeveste på travl central plads i den irakiske hovedstad.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen besøger Iraks præmier minister Abadi d. 10. december 2016. Bagdad set fra en helikopter. (Foto: Olafur Steinar Gestsson/Scanpix 2016)
Statsminister Lars Løkke Rasmussen besøger Iraks præmier minister Abadi d. 10. december 2016. Bagdad set fra en helikopter. (Foto: Olafur Steinar Gestsson/Scanpix 2016)

To selvmordsbomber i den centrale del af Iraks hovedstad, Bagdad, har mandag morgen kostet mindst 25 mennesker livet og såret over 60.

Det oplyser det irakiske sundhedsministerium på Facebook.

Bomberne var rettet mod en central plads i byen.

- To selvmordsbombere sprængte sig i luften på Tayyran-pladsen i det centrale Bagdad, siger general Saad Man, der leder en fælleskommando for politi og soldater.

De to mænd udløste bombeveste pakket med sprængstof.

Irakisk tv oplyser ifølge dpa, at 95 er såret ved angrebet.

Pladsen er normal et travlt forretningsområde. Her samles også mange daglejere fra morgenstunden i håb om at sikre sig et job.

Der er ikke umiddelbart oplysninger om, hvem angrebet har været rettet mod, eller hvem der udførte det. Men tidligere er angreb af denne type udført af Islamisk Stat.

Angrebet finder sted, efter at mindst otte personer blev dræbt i et selvmordsbombeangreb i Bagdad lørdag. Angrebet lørdag var rettet mod en kontrolpost med politifolk.

I løbet af 2017 hævdede Islamisk Stat næsten dagligt at stå bag bombeangreb. Det var da den ekstremistiske gruppe stadig havde fodfæste i landet.

Men efter at Islamisk Stat nærmest blev drevet ud af Irak, er antallet af bombeangreb generelt faldet i den irakiske hovedstad.

I sidste måned erklærede den irakiske regering krigen mod Islamisk Stat afsluttet.

Men nord for Bagdad er der stadig aktive jihadister, skriver AFP.

Tayyran-pladsen i Bagdad har siden 2003 gentagne gange været skueplads for blodige bombeangreb.

/ritzau/Reuters

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.