Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

To meldes dræbt og 70 kvæstet ved togulykke i USA

Lokomotiv og flere passagervogne er blevet afsporet ved ulykke i South Carolina, oplyser jernbaneselskab.

Arkivfoto fra en tidligere togulykke med et Amtrak-tog 31. januar (Zack Wajsgras/The Daily Progress via AP)
Arkivfoto fra en tidligere togulykke med et Amtrak-tog 31. januar (Zack Wajsgras/The Daily Progress via AP)

Et passagertog og et godstog er søndag kollideret nær Columbia i den amerikanske delstat South Carolina.

Politiet oplyser, at to er døde og op mod 70 kvæstet ved ulykken.

Nogle af kvæstelserne er kun overfladiske knubs, mens andre har brækket arme eller ben ved ulykken, siger en talsmand.

Alle passagerer er blevet evakueret fra ulykkesstedet. De lokale myndigheder bekræfter ifølge nyhedsbureauet AFP, at 19.000 liter brændstof er lækket ved ulykken, men at der ingen fare er for de lokale beboere.

Passagertogets lokomotiv og flere vogne blev afsporet, oplyser jernbaneselskabet Amtrak.

Der var 139 passagerer og otte ansatte om bord i passagertoget.

Ulykken er sket midt om natten. Passagertoget var på vej sydpå fra New York i nord til Miami i Florida, da ulykken skete cirka 02.30 lokal tid.

Det er den anden større Amtrak-ulykke på en uge.

Onsdag kolliderede et tog, der havde republikanske kongrespolitikere om bord, med en skraldebil i Virginia. En person i skraldebilen mistede livet.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.