Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

To kvinder frem for en autoophugger

Protestpolitikerne Virginia Raggi og Chiara Appendino svækker med deres valgssejre i Rom og Torino den italienske premierminister, Matteo Renzi.

Protestpolitikerne Virginia Raggi og Chiara Appendino svækker med deres valgssejre i Rom og Torino den italienske premierminister, Matteo Renzi.
Protestpolitikerne Virginia Raggi og Chiara Appendino svækker med deres valgssejre i Rom og Torino den italienske premierminister, Matteo Renzi.

Da Matteo Renzi i 2012 trådte ind i italiensk toppolitik, var det med en legendarisk tale, hvori han lovede at sende en hel generation af udtjente politikere på begge sider af midten til autoophug. Fire år senere har han for længst indfriet sit løfte.

Den gamle garde i og omkring hans socialdemokratiske Partito Democratico (PD) er udmanøvreret. Og Renzi sidder selv relativt sikkert på posten som premierminister. Samtidig er højrefløjen splittet på kryds og tværs uden den aldrende og sygdomssvækkede Silvio Berlusconis karismatiske lederskab. Og i europæisk sammenhæng har PD under 41-årige Renzis ledelse fremstået som undtagelsen fra reglen om, at kontinentets traditionelle partier har svært ved at manøvrere i forhold til de nye, der stormer frem fra både højre og venstre.

Lige indtil i søndags. For resultaterne ved søndagens anden runde af lokalvalget i de fleste af Italiens store byer udgør en alvorlig ridse i lakken for den selvudnævnte »auto­ophugger«. Det var ganske vist ventet, at M5S-protestbevægelsens nye stjerne, Virginia Raggi, ville erobre borgmesterposten i Rom. Men ikke, at hun ville rydde bordet med 67 pct. af stemmerne.

Samtidig viser partikammeraten Chiara Appendinos sejr i den socialdemokratiske højborg Torino, at det ikke kun er romerne, som er »skøre«. Tværtimod ligner kommunalvalget et gennembrud for M5S, der for første gang opnår reel politisk magt via to unge kvinder på henholdsvis 37 og 31 år, der appellerer langt bredere end råbehovedet og partistifteren Beppe Grillo.

Modstandere kræver Renzis afgang

Ud af Italiens seks største byer lykkedes det kun for PD at fastholde magten i Bologna og Milano – for sidstnævntes vedkommende med nød og næppe. I Trieste vandt centrumhøjrefløjen, og i Napoli formåede socialdemokraterne end ikke at kvalificere sig til anden runde mod den uafhængige venstrefløjsborgmester, tidligere mafiaanklager Lui­gi de Magistris.

Betyder de dårlige resultater, at Renzi nu selv er klar til at blive skrottet? Det mener hans mange fjender både i og uden for PD, der kræver, at han træder tilbage eller indkalder til en ekstraordinær partikongres.

Virginia Raggi blev valgt til borgmester i Rom og Chiara Appendino i Torino: Fotos: Scanpix
Virginia Raggi blev valgt til borgmester i Rom og Chiara Appendino i Torino: Fotos: Scanpix

Premierministeren erkendte på valgnatten, at resultaterne er dårlige. Men han fastslog også, at modstanderne godt kan glemme alt om revanche på baggrund af et lokalvalg. De må vente et par måneder indtil 2. oktober og folkeafstemningen om en reform af den italienske forfatning, der så godt som nedlægger Senatet og indfører en winner-takes-all-regel i valgsystemet.

Taber Renzi afstemningen, træder han ikke blot tilbage, men forlader helt politik, har han bebudet.

Risikoen for, at det skulle ske, virkede imidlertid minimal for den unge premierminister, der er udstyret med en usædvanlig politisk tæft og en lige så bemærkelsesværdig brutalitet. Lige indtil Renzi i søndags blev slået på hjemmebane af to kvindelige politikere, der er endnu yngre end ham selv. Det trækker op til en efterårsstorm i italiensk politik efter en usædvanlig lang periode med ro om regeringen.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.