Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

To kraftige jordskælv rammer Kina på under et døgn

13 personer er bekræftet dræbt i et jordskælv i Kina tirsdag. Natten til onsdag har et nyt skælv ramt landet.

13 personer er omkommet som følge af et kraftigt jordskælv tirsdag i det sydvestlige Kina. Her tilser redningsmandskab en tilskadekommen person. Reuters/China Stringer Network
13 personer er omkommet som følge af et kraftigt jordskælv tirsdag i det sydvestlige Kina. Her tilser redningsmandskab en tilskadekommen person. Reuters/China Stringer Network

Beijing. To kraftige jordskælv har ramt Kina tirsdag og onsdag.

Mens redningsmandskab natten til onsdag dansk tid har fundet flere ofre for det første skælv, så er der ingen meldinger om dræbte i det seneste skælv, der ramte det vestlige Kina nær grænsen til Kasakhstan.

USA's geologiske tjeneste, USGS, har ifølge nyhedsbureauet Reuters beregnet skælvet til at have en størrelse på 6,3

Skælvets epicentrum er lokaliseret 135 kilometer nordøst for Yining, der har over en halv million indbyggere.

Det er det andet kraftige jordskælv i Kina på under et døgn. Tirsdag ramte et skælv med en beregnet størrelse på 6,5 en bjergrig del af den sydvestlige Sichuan-provins.

Skælvet ramte i en sparsomt befolket egn omkring 200 kilometer nordvest for byen Guangyuan.

Rystelserne kunne angiveligt mærkes helt i Kinas hovedstad, Beijing, der ligger mere end 1200 kilometer væk.

Flere huse er kollapset i det ramte område, skriver det kinesiske nyhedsbureau Xinhua.

Onsdag lokal tid oplyser lokale myndigheder ifølge nyhedsbureauet AP, at dødstallet er steget fra syv til 13, mens 175 er kommet til skade. Heraf 28 alvorligt.

Mindst fem af de dræbte er turister.

Deres nationalitet er endnu ikke oplyst, men i området ligger en nationalpark med spektakulære vandfald, som hovedsageligt tiltrækker kinesiske turister.

Ifølge Xinhua er omkring 30.000 turister bragt i sikkerhed fra Jiuzhai-dalen, hvor nationalparken ligger.

I 2008 blev Sichuan-provinsen ramt af et endnu voldsommere jordskælv, som efterlod over 87.000 dræbte eller savnede, mens næsten fem millioner mennesker blev hjemløse.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.