Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Formodede jihadister dræber to i gidseldrama på Mali-hotel

Specialstyrker har befriet omkring 20 gidsler ved et feriested i Mali. Jihadister står bag, siger minister.

En feriekoloni i Malis hovedstad, Bamako, er søndag aften under angreb.
En feriekoloni i Malis hovedstad, Bamako, er søndag aften under angreb.

To mennesker blev dræbt, da et feriested i Malis hovedstad, Bamako, søndag aften blev angrebet af formodede jihadister.

Det lykkedes specialstyrker at befri omkring 20 personer, som bevæbnede mænd havde taget som gidsler.

»Det er et jihadistisk angreb. Maliske sikkerhedsstyrker greb ind, og omkring 20 gidsler er frigivet,« siger Malis sikkerhedsminister, Salif Traoré, til det franske nyhedsbureau AFP.

Han tilføjer, at den ene af de to dræbte er fransk-gabonesisk. Det andet dødsoffers nationalitet er ikke kendt.

En talsmand for Traorés ministerium oplyser, at sikkerhedsstyrker foreløbig har reddet 32 gæster ud fra feriestedet.

Styrker fra både Mali og Frankrig rykkede ud mod området, hvor beboere hørte skud og så røgsøjler.

Den franske præsident, Emmanuel Macron, har mandag været i kontakt med Malis leder.

»Under deres samtale udtrykte han Frankrigs fulde støtte til Malis præsident,« meddeler Macrons kontor ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Feriestedet, der blev angrebet, hedder ifølge Reuters Le Campement. Det ligger øst for Bamako.

Le Campement er populært blandt turister fra Vesten og beskrives som et luksusferiested.

På Twitter opfordrer Borgerservice danskere til at holde sig væk fra området og holde sig orienteret.

Udenrigsministeriet har ikke umiddelbart kendskab til danske sårede. Ingen danskere har henvendt sig om angrebet, oplyser Borgerservice kort efter klokken 22 søndag aften.

Det vestafrikanske land blev udsat for et militærkup i marts 2012. Kuppet blev efterfulgt af et islamistisk oprør, som destabiliserede landet yderligere.

Der har siden 2013 været en FN-mission i Mali kaldet Minusma. Men militante oprørere hærger fortsat i landet.

I november 2015 tog islamister fra gruppen al-Qaeda gæster og personale som gidsler på luksushotellet Radisson Blu i hovedstaden. Det kostede 20 personer livet. 14 var udlændinge.

Siden angrebet har landet været i undtagelsestilstand.

Mali blev fransk koloni i slutningen af 1800-tallet under navnet Fransk Sudan.

Landet blev selvstændigt i 1960 efter en meget kort periode i føderation med Senegal.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.