Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

To dømt i Luxembourg for at lække oplysninger om skattesnyd

En journalist frifindes ved retssag om LuxLeaks om afsløringer af hundredvis af hemmelige skatteaftaler.

EU's konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, har indledt undersøgelser om flere store virksomheder efter den lækage om hemmelige skatteaftaler, der er kendt som Luxleaks. To personer er dømt for at lække papirerne. Scanpix/Thierry Charlier
EU's konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, har indledt undersøgelser om flere store virksomheder efter den lækage om hemmelige skatteaftaler, der er kendt som Luxleaks. To personer er dømt for at lække papirerne. Scanpix/Thierry Charlier

Luxembourg. To såkaldte whistleblowere er ved en domstol i Luxembourg onsdag dømt for at have lækket tusindvis af dokumenter. Sagen handler om skatteskandalen, der er kendt som LuxLeaks.

Dokumenterne viste, at myndighederne i Luxembourg har ladet multinationale selskaber slippe billigt i skat af overskud, som er tjent i andre EU-lande. De andre lande mister på den måde store skatteindtægter.

Det er to tidligere ansatte i revisionsfirmaet PriceWaterhouse Coopers, der er dømt i sagen. De får betingede fængselsstraffe på henholdsvis 12 og ni måneder, skriver nyhedsburaeuet AFP.

En journalist var også tiltalt i sagen. Men han frifindes for alle anklager.

Transparency International, der arbejder for at bekæmpe korruption, kalder dommen for "rystende". Whistleblowere er helte, mener organisationen.

- De skulle aldrig have været for en dommer, skriver Transparency International på Twitter.

Papirerne, som de to er dømt for at lække, afslørede hemmelige skatteaftaler mellem flere hundrede multinationale selskaber og Luxembourg.

Af de lækkede dokumenter fremgik det, at nogle virksomheder betaler under én procent i skat. Tricket består i at kanalisere overskud til det lille europæiske fyrstedømme. Dermed slipper virksomheden for at betale skat i andre lande.

Bag afsløringerne står The International Consortium of Investigative Journalism (ICIJ). Det er en sammenslutning af undersøgende journalister.

Afsløringerne i Luxleaks har fået EU-Kommissionen til at indlede en formel undersøgelse af de luxembourgske skatteaftaler. Desuden har EU's konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, indledt sager for millionbeløb mod flere multinationale selskaber.

Selve lækagen har også sat EU's kommissionsformand, Jean-Claude Juncker, under pres. Han er nemlig tidligere premierminister og finansminister i Luxembourg.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.