Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

To danske diplomater udvist af Rusland

Russerne udviser to danske diplomater, der arbejder i Rusland, siger udenrigsminister Anders Samuelsen (LA).

Danmarks ambassadør i Rusland er indkaldt til møde i det russiske udenrigsministerium.. / AFP PHOTO / Mladen ANTONOV
Danmarks ambassadør i Rusland er indkaldt til møde i det russiske udenrigsministerium.. / AFP PHOTO / Mladen ANTONOV

Danmark har fået besked på at sende to diplomater hjem fra tjeneste i Rusland.

Det har den danske ambassadør, Thomas Winkler, fredag fået at vide på et møde i det russiske udenrigsministerium.

Udvisningen er en forventet reaktion på, at Danmark i mandags udviste to russiske diplomater.

Udenrigsminister Anders Samuelsen kalder i en pressemeddelelse russernes beslutning "helt som forventet".

- Det er samme reaktionsmønster som vi så, da Storbritannien udviste russiske diplomater for nogle uger siden. Så det kommer ikke bag på mig.

- Men det retfærdiggør ikke udvisningen af de to danske diplomater.

- I stedet for at besvare de britiske spørgsmål har Rusland valgt at isolere sig selv yderligere. Kun Rusland bærer ansvaret for den aktuelle situation, siger han.

Årsagen til udvisningen af de russiske diplomater er giftangrebet på eksspionen Sergej Skripal, der foregik i den engelske by Salisbury i begyndelsen af marts.

Briterne føler sig overbevist om, at russerne står bag angrebet og har bedt Rusland om at medvirke til at opklare sagen.

Det samme har Danmark og en lang række andre europæiske lande, der alle har udvist diplomater for at lægge pres på styret i Kreml.

Og russernes modtræk ændrer intet, siger udenrigsministeren.

- Vi taler om, at et kemisk kampstof har været anvendt for første gang i Europa siden Anden Verdenskrig.

- Det kan vi ikke bare se stiltiende til. Det er derfor, at Danmark har reageret, som vi har.

Udenrigsministeriet arbejder nu på at få de to udviste diplomater og deres familier hjem.

Der var ifølge Udenrigsministeriet ni diplomater ansat på den danske ambassade i Moskva inden udsendelsen.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.