Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Tjekkiet er i undtagelsestilstand

Store regnskyl har ramt Centraleuropa og udløst oversvømmelser og jordskred, der har lukket veje og tvunget flere hundrede væk fra deres hjem.

Prag, 1. juni 2013.
Prag, 1. juni 2013.

TJEKKIET: Tre har mistet livet og mindst otte meldes savnet søndag, efter voldsomme regnskyl har ramt store dele af centraleuropa og udløst oversvømmelser og jordskred, skriver AFP.

I Østrig, Tyskland og Tjekkiet er hæren sat ind i nødhjælpsarbejdet efter rekordstore regnmængder lukkede veje og jernbanestrækninger.

I Tjekkiet blev en mand og en kvinde dræbt i Trebenice syd for Prag, da deres hus kollapsede. Mindst fire andre savnes stadig.

Den tjekkiske regering har erklæret landet i undtagelsestilstand og afsat 300 millioner koruna (87 millioner kroner) til nødhjælpsarbejdet. Flere hundrede er blevet evakueret.

»Vi gør alt, hvad vi kan, for at redde folks liv og helbred,« siger premierminister Petr Necas, der fortæller, at 1000 soldater er blevet indsat i redningsarbejdet.

»I aften og i morgen bliver afgørende,« tilføjer premierministeren.

I Østrig blev en dræbt og to meldes savnet efter jordskred på grund af voldsom regn, der tvang flere hundrede væk fra deres hjem, oplyser lokale myndigheder.

To er savnet i Tyskland efter 48 timers uafbrudt regn, der ifølge nyhedsbureauet DPA har nået rekordmængder i de sydlige og østlige dele af landet.

Forbundskansler Angela Merkel lovet, at forbundsregeringen vil støtte de berørte områder, mens hæren blev sat ind for at hjælpe i flere byer i den østlige del af landet, mens vandet fortsatte med at stige.

Den sydtyske by Passau på den østrigske grænse blev delvist oversvømmet, da floden Donau gik over sine bredder.

I Østrig frygter myndighederne en gentagelse af oversvømmelserne i 2002, der forårsagede skader for 7,5 milliarder euro (55,9 milliarder kroner).

BNB/AFP

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.